Risikoen for, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) destruerer oplysninger af særlig historisk interesse, skulle fremover blive mindre.

Rigsarkivet, der har ansvaret for at bevare dokumenter for eftertiden, strammer nu reglerne, så PET ikke uden videre kan proppe statsministersager i makulatoren.

»Indtil nu har bevarelsen af PET’s dokumenter været reguleret af et brev, som en tidligere rigsarkivar skrev tilbage i midten af 1960’erne. Brevet betyder i praksis, at PET selv skønner, hvad der var historisk bevaringsværdigt. Men de nye regler er mere præcist formuleret og forklarer, hvad myndigheden må kassere og skal bevare«, siger chefen for bevarings- og kassationsafdelingen i Rigsarkivet, Kirsten V. Kristmar.

Sohns papirer er gået op i røg
PET har fået indtil 1. maj til at kommentere offentliggørelsen af de nye bestemmelser, og før da vil Rigsarkivet ikke komme nærmere ind på, hvordan reglerne konkret er udformet.

Men de er tilsyneladende et forsøg på at gøre op med den vilkårlighed, der hidtil har eksisteret på området.

Det er en kendsgerning, at mens der fortsat ligger efterretningsmapper på f.eks. journalisten Jørgen Dragsdahl og tidligere justitsminister Ole Espersen (S), er PET’s rapport om DKP’s tidligere formand, nuværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, gået op i røg.

LÆS ARTIKEL Avis: PET slettede Ole Sohns fortid

Rigsarkivets arbejde med de nye regler har stået på i længere tid og dumper ned i en aktuel diskussion om PET’s arkiver. Efter pres fra et flertal uden om regeringen har justitsminister Morten Bødskov (S) bøjet sig for kravet om en undersøgelse af de makuleringer, som PET gennemførte op gennem 1990’erne.

Anker, Krag og Hartling
Juraprofessor Linda Nielsen skal nu forsøge at trænge til bunds i, hvorfor efterretningsvæsenet forud for nedsættelsen af PET-kommissionen i 1998 destruerede personsager på blandt andre statsministrene Jens Otto Krag (S), Anker Jørgensen (S) og Poul Hartling (V).

Det er dog uvist, om mapperne indeholdt belastende oplysninger.

»Store mængder arkivalier fra den relevante periode har ikke været tilgængelige ...«, konstaterede PET-kommissionen, da den i 2009 barslede med en flere tusind sider rapport om efterretningstjenestens historie under den kolde krig.

Retssikkerheden må gå forud
Ifølge justitsminister Morten Bødskov er det »nødvendigt for PET at registrere oplysninger om enkeltpersoner, der kan være meget følsomme«, og hensynet til disse menneskers retssikkerhed må gå forud for historikernes trang til at udforske fortiden.

LÆS ARTIKEL Bødskov vil have PET-arkiver undersøgt

Siden 1964 har det uafhængige Wambergudvalg haft til opgave at kontrollere PET’s personregistreringer, som skal slettes senest ti år efter, at der er kommet nye belastende oplysninger til. Ifølge reglerne bliver papirerne makuleret, »medmindre sagsakterne undtagelsesvis skønnes at være af særlig historisk interesse«.

Wambergudvalgets nuværende formand, advokat Oluf Engell, mindes ikke at have taget stilling til PET-sager, der skulle bevares af historiske grunde. Sagerne om de tidligere statsministre ligger før hans tid, siger han:

»Vi går først og fremmest op i registreringer, og at oplysninger bliver slettet efter reglerne. Men alt, hvad der bringer mere orden i tingene, hilser vi velkomment«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken