Københavns Universitet kunne let og uden besvær have fundet frem til hjerneforskeren Milena Penkowas 400-liters kummefryser med vævsprøver fra rotter og mus og blodprøver, som nu er dukket op som en overraskelse for universitetet.

Det mener den svindelanklagede hjerneforsker selv, og hun henviser til, at universitetet har haft en præcis registrering af, hvilke lokaler de enkelte forskere har haft rådighed over på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Panum Instituttet.

»Universitetet har vidst, hvilke rum jeg rådede over, og hvad de indeholdt«, siger Milena Penkowa til Politiken.

»Nu påstår universitetet, at de ikke kunne vide, at kummefryseren stod der. Det viser bare, at det er en stor rodebutik«.

Politiet registrerede oplysninger
Som dokumentation har Milena Penkowa fremsendt en mailkorrespondance, hvoraf det fremgår, at der i 2007 blev foretaget en detaljeret registrering af, hvilke lokaler og hvor mange kvadratmeter de enkelte forskere rådede over, samt et dokument, der omtaler »den hvide -80 grader fryser«.

Oplysningerne blev, siger Milena Penkowa, registreret af politiet under den ransagning, som hun selv havde bedt om i marts sidste år, og »grunden til, at jeg har den, er, at politiet sendte den til mig på en diskette«.

LÆS OGSÅ Penkowas kummefryser er pludselig dukket op på universitet

Af korrespondancen fremgår det, at Milena Penkowa brugte tre kontorer og fire laboratorier på i alt 154,15 kvadratmeter.

»Derudover har Penkowa 50 % af 16.1.39 (dyreoperationsrum på ca. 70 m{+2})«.

Politiet ærgrer sig
Det var netop i dette rum – 16.1.39 – at fryseren blev fundet, fremgår det af en mail, som universitetet har sendt til blandt andre Milena Penkowas advokat, som skal forsvare hende mod anklagerne for videnskabelig uredelighed.

Der var tale om en hvid kummefryser på 400 liter, der var forsynet med et mærkat, hvor Milena Penkowas navn var noteret med rødt. Fakultetsdirektør Arnold Boon siger, at det er »lidt ærgerligt, at vi ikke har set fryseren før«.

»Den har stået i et andet lokale end det, vi kendte som Milena Penkowas laboratorium«, siger han.

Det ser ud til, at I selv har registreret lokalerne, og politiet har kendt den?

»Det har jeg ikke kendskab til, men jeg har tænkt mig at undersøge anvendelsen af lokalerne nærmere«.

Kummefryser låst inde
Kummefryseren blev fundet i forbindelse med en større ombygning og flytning, hvor en forsker, der skulle anvende dyreoperationsrummet, bad om at få tømt fryseren. Fryseren var aflåst, men det lykkedes at finde den rigtige nøgle. Fryseren blev åbnet 2. april i overværelse af tre personer, fremgår det af den orientering, som blev sendt til Penkowas advokat.

LÆS OGSÅ Universitet kan ikke finde Penkowas køleskab

En af de tre var professor i neuroanatomi Morten Møller, der var blevet tilkaldt som ekspert for at se nærmere på indholdet. Da han havde konstateret, at der var frysekasser med forskellige prøver, besluttede universitetets specialkonsulent med ansvar for opbevaring af Penkowas materiale at lukke låget og sende fryseren til opbevaring under sikrede forhold.

Milena Penkowa er blevet beskyldt for at have fremlagt resultater fra forsøg på 784 rotter, som reelt ikke er foretaget. Spørgsmålet er så, hvilken betydning for sagen indholdet i kummefryseren har. Var det materialer fra de forsvundne rotter, som lå i fryseren?

Ingen snit af væv
Professor Morten Møller siger, at der var blodprøver og vævsprøver i fryseren, men der var ikke nogen snit af væv, som var blevet analyseret og dermed kunne være brugt som grundlag for forskningsresultaterne. Sådanne snit ligger normalt mellem to glasplader.

»Jeg så ikke nogen kasser med skårne vævssnit. Derfor mener jeg ikke, der kan være noget, der har relation til de ting, der undersøges. Hvis indholdet skulle have betydning for sagen, skulle der være vævssnit«, siger Morten Møller.

Milena Penkowa siger, at fryseren, der var et »stort monstrum«, indeholdt »masser af vævsprøver fra mus og rotter, men ikke nogen vævssnit«. Og selv om det ikke direkte har forbindelse til de 784 rotteforsøg, har det alligevel betydning for sagen, mener hun.

»Alt har jo betydning i denne sag, og hvis det handler om at dokumentere forskellige forsøg, er det jo lettest at gøre ved at bruge vævsprøverne«, siger Penkowa.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken