Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 19. apr. 2012 KL. 14.30

Forsvaret: Følelsesmæssige årsager afgjorde ikke Armadillo-basens skæbne

Forsvarsstaben afviser, at følelser skulle spille nogen rolle ved lukningen af base i Afghanistan.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De faldne soldater

Siden 2002 er dusinvis af danske soldater faldet i Aghanistan - de fleste som følge af vejsidebomber.

Forsvaret aviser, at beslutningen om at opretholde Armadillobasen bundede i følelser for stedet, der havde kostet flere soldater livet.

Det meddeler generalløjtnant Bjørn Bisserup, der er chef for Forsvarsstaben.

»Generelt vil vi ikke kommentere interne operative overvejelser. I den konkrete sag kan jeg dog sige, at der var der en række militærfaglige hensyn, der skulle varetages i forbindelse med de operative overvejelser«, mener han.

LÆS OGSÅMilitærpsykolog: Myterne klæber til Armadillo

»Det var således ikke følelsesmæssige årsager, der var afgørende for vores vurdering dengang«, fortsætter han.

Politiken beskriver i dag på baggrund af oplysninger fra daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen, at militærbasen Armadillo i Afghanistan i sommeren 2009 blev krævet lukket af stedlige den britiske hærledelse, men at daværende forsvarsminister Søren Gade (V) besluttede at lade basen bestå.

LÆS ARTIKELDanske soldater døde på base uden betydning

Politikerne og militæret frygtede, at det ville gå ud over den folkelige opbakning til indsatsen i Afghanistan, hvis den kendte base blev forladt.

»Det var ikke en militær beslutning, om Danmark skulle trække sig tilbage eller ikke trække sig tilbage. Vi gav et militært input, men i den sidste ende var det en politisk beslutning«, siger Tim Sloth Jørgensen ifølge avisen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken