Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 19. apr. 2012 KL. 19.31

Søren Gade afviser Armadillo-ansvar: Det er generaler, der lukker militærlejre

Den tidligere forsvarsminister svarer igen på kritik om lukningen af Armadillo.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De faldne soldater

Siden 2002 er dusinvis af danske soldater faldet i Aghanistan - de fleste som følge af vejsidebomber.

Den tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) afviser, at han stod i vejen for at få lukket den militære base Armadillo i Afghanistan i 2009.

I dagens udgave af Politiken siger den daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen, at Armadillo blev bevaret, selv om den ikke længere havde militær betydning, fordi forsvarsministeren og militærledelsen vurderede, at den havde stor symbolsk betydning i forhold til opbakningen til krigen i den danske befolkning.

Først i efteråret 2010 trak forsvaret de danske soldater tilbage fra Armadillo, og soldater kan derfor unødigt have mistet livet.

»Jeg har fulgt anbefalingerne fra Tim Sloth Jørgensen. Det var en militærfaglig beslutning«, siger Søren Gade i et interview fra TV2 Nyhederne.

»Det var ikke mit ansvar at lukke en militærlejr. Ministre lukker ikke militærlejre. Det gør generaler«.

Skal finde referat
Søren Gade opfordrer den nuværende forsvarsminister Nick Hækkerup til at fremlægge det, som han mener, kan virke som beviser i sagen.

LÆS MEREFar til dræbt soldat: Simon døde forgæves

Ifølge Søren Gade blev der holdt et møde 2. juli 2009 med deltagelse af den daværende forsvarschef, den daværende forsvarsstabschef, min departementschef og chefen for ministersekretariatet.

»...der ligger jo optegnelser og referat fra det møde, og der kan jeg bare anbefale den nuværende minister at fremlægge de optegnelser derfra, så kan man se, at det var en militærfaglig anbefaling«, siger Søren Gade.

»Lad os bare få det undersøgt. Det fortjener både soldaterne, de pårørende, men jeg synes egentlig også jeg, fordi jeg har lidt svært ved at acceptere, at jeg nu skal gøres direkte ansvarlig for fem soldaters død. Det var en militærfaglig beslutning at vi blev i Armadillo«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken