Når 16 af Københavns kirker lukkes og ikke mere er almindelige sognekirker, kan det i sidste ende betyde, at en del bliver revet ned, skriver Kristeligt Dagblad.

Den private organisation Kirkefondet ejer hovedparten af de udpegede kirker og ønsker ikke at sælge dem til supermarkeder eller diskoteker.

»Kan en kirke ikke længere bruges til et kirkeligt, kulturelt eller andet lødigt formål, er det efter vores mening det bedste og mest respektfulde, at den rives ned«, siger generalsekretær i Kirkefondet, Morten Skrubbeltrang.

LÆS OGSÅPræst: Vi er jo et guldæg, hvorfor slagter de os

Inden det kommer så vidt, vil Kirkefondet forsøge andre løsninger.

»Tages en af vores kirker ud af brug, forærer vi den ikke bare væk. Vores klare holdning er, at den skal fortsætte med et kirkeligt formål. Hvis vi sælger den, vil vi betinge os, at den dag, den ikke bruges til dette formål længere, falder kirken tilbage til os igen. Vi sælger ikke til en supermarkedskæde eller et diskotek, så er det bedre at fjerne kirken« siger Morten Skrubbeltrang til Kristeligt Dagblad.

LÆS OGSÅDisse kirker skal også lukke

Han understreger, at det vil ske i en dialog med Nationalmuseet og Kulturarvsstyrelsen.

Nationalmuseet har ingen principiel holdning til nedrivning af kirker, oplyser Michael Andersen, der er overinspektør fra afdelingen Middelalder og Renæssance.

»Vi vurderer sagerne i det konkrete tilfælde ud fra kirkebygningens historiske og antikvariske værdi. Vi har heller ingen principiel holdning til, hvad en kirkebygning må bruges til, hvis den ikke er kirke længere. Så hvis der ikke er væsentlige kulturværdier i en kirkebygning, er der ikke noget til hinder for, at Kirkefondet lade den rive ned« siger Michael Andersen.

Provsteformand imod supermarkeder i kirker
Formanden for Danmarks Provsteforening, Paw Kingo Andersen, har også udtalt sig i debatten om kirkelukninger:

»Jeg kan sagtens følge det synspunkt, at det er bedre at rive en kirke ned, end at den ender som en brugsforening eller noget andet, som ikke er i pagt med, at den har fungeret som kirke i måske 100 år. Desuden har mange af de københavnske kirkefondskirker ikke de store arkitektoniske værdier«, siger Paw Kingo Andersen.

LÆS OGSÅProvins-biskopper: Kirkelukninger? Glem det

Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, kan godt forstå, at Kirkefondet overvejer fremtiden for dets kirker.

»Men de tilhører et privat ejerskab, så eventuelt at rive dem ned har jeg ingen mening om. De kirker, som er ejet i folkekirkens regi, tror jeg nok, vi skal få genanvendt til et kirkeligt, socialt eller kulturelt formål, der har en værdighed over sig. Men jeg personligt går ikke ind for, at der skal være supermarked i de kirker, der bliver taget ud af brug«, siger Peter Skov-Jakobsen til avisen.

Bedst at sælge kirkerne
Lektor Karsten Fledelius er formand for den lokale forening af menighedsråd i København og medlem af Københavns Stiftsråd.

»Det er at gå over åen efter vand at bruge en masse penge på at rive en kirke ned. Det er bedre at sælge den og bruge pengene på at udvikle kirkelivet. For min skyld kan kirken godt blive et supermarked, selvom der nok er grænser for, hvad man bør bruge en tidligere kirke til. Men det må det lokale menighedsråd afgøre, og det vil jeg ikke blande mig i, men det er klogt at tage hensyn til lokale følelser«, siger Karsten Fledelius.

LÆS OGSÅ Kirkeminister er klar til at lukke flere kirker

Domprovst i København, Anders Gadegaard, står over for at måtte sige farvel til nogle af de kirker, han har tilsyn med i dag, fordi de lukkes som sognekirker.

»At rive en kirke ned er en irrelevant diskussion, for det er slet ikke dér, vi står i dag. Jeg tror, at de lukkede kirker kan bruges til masser af kirkelige formål i årene fremover. Derfor er der ingen grund til at tage den diskussion nu. Jeg vil være i dialog til det sidste for at videreføre de lukkede sognekirker med et kirkeligt formål«, siger Anders Gadegaard til Kristeligt Dagblad.

FACEBOOKBliv ven med Politiken