Størstedelen af de mintgrønne kirkebænke i Sankt Pauls Kirke ved Nyboder står tomme.

De kirkegængere, der er dukket op, har placeret sig som spredehagl på rækkerne. Der er plads til over hundrede, men der er kun omkring fyrre til stede.

Oppe foran alteret sidder et større selskab. Det er familie og venner, der er kommet for at se dåbsbarnet Vilfred blive døbt i faderens, sønnens og helligåndens navn.

På programmet står højmesse, men dagen i dag bliver en gudstjeneste, som de faste kirkegængere sent glemmer.

Ikke på grund af Vilfred, ikke på grund af de ekstra fremmødte gæster, men fordi præsten fortæller dem, at deres højt elskede kirke skal lukke.

Det har stiftsrådet under Københavns Stift nemlig besluttet efter mange års faldende interesse for gudstjenesterne.

Storslået og farverig
Kigger man op i loftet, er det som at kigge i et kalejdoskop. Mønstre i gule, blå og røde farver pryder det hele. 12 store lysekroner stråler som lyskugler mellem de enorme marmorsøjler.

Fra første øjekast fremstår kirken storslået og farverig - en arkitektonisk perle. Alterdugen er gul og orange og ligner næsten et flammehav. Loftet ved alteret er malet himmelblå, og gyldne stjerner pryder det.

Læs også 16 kirker i København skal lukke
Læs også Lukkede kirker kan blive revet ned

At kirken har en særlig betydning for den lokale menighed i København K udtrykkes klart af de to faste kirkegængere Elisabeth Høyer og Inge Nielsen.

»Vi er da naturligvis vrede og vil kæmpe for vores kirke. Men vi bliver jo nødt til at se realiteterne i øjnene«, fortæller Elisabeth Høyer.

Læs ogsåDisse kirker skal også lukke

Elisabeth Høyer er formand for menighedsrådet og sidder på de grønne bænke hver søndag sammen med Inge Nielsen.

»Det er det sociale liv, vi har i menigheden, der betyder noget. For en gudstjeneste er jo, hvad det er, og den kan afholdes mange steder«, mener Inge Nielsen.

En brat og uventet melding
Præstens stemme runger i det enorme kirkerum, og hendes prædiken giver et konstant ekko, som breder sig helt ned til våbenhuset .

»I morgen offentliggøres det, at Sankt Pauls Kirke er blandt de 16 københavnske kirker, der skal lukke. Det er en hård nyhed at få, for selvom debatten har kørt længe, er det en brat og uventet melding«, er ordene, som præst Mette Basbøll indleder sin prædiken med.

Læs ogsåPræst: Vi er jo et guldæg, hvorfor slagter de os

»Her føler så mange sig hjemme. Folk vender tilbage her, når livets fester skal fejres. Også mange turister kommer forbi og bemærker det, vi elsker og ser i kirken. Vi har brug for tag over hovedet - for hvor skal vi ellers tage hen. Ja, det er der ingen konkrete bud på endnu«, lyder det fra prædikestolen.

Da meldingen er givet, fortsætter gudstjenesten som vanligt, og dåbsbarnet Vilfred kan nu få vand i håret.

Kirkekaffen skal drikkes
Sidste salme er sunget, gæsterne har forladt kirken, og det er kun Elisabth Høyer og Inge Nielsen, der står tilbage og betragter det prægtige kirkerum.

»Biskoppen i København har sagt, at man ikke må tage sine følelser med i det her, men hvad i alverden skulle man ellers, når det handler om ens kirke«, siger hun.

Læs ogsåLukningstruet kirke: Vi synes selv, vi er velfungerende

Elisabeth Høyer nikker anerkendende og bryder ind.

»Det er vores lokale kirke, og det er meget vigtigt, at ens egen kirke ligger tæt på, for ellers bliver det noget fremmed noget«, siger hun, inden de to damer bevæger sig hen mod de tilstødende lokaler for at deltage i kirkekaffen sammen med præsten og en håndfuld andre af de faste kirkegængere.

FACEBOOKBliv ven med Politiken