Gravide kvinder, en mand med blodprop i benet eller personer med gigt. Sundhedsklinikken for illegale indvandrere på Vesterbro i København har travlt.

»Vi er overraskede over, hvor hurtigt der kom så mange i klinikken. Det viser, at der helt klart var behov for den«, siger Susanne Larsen, præsident for Røde Kors.

Og klinikken, som drives af Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp, gør nu status efter det første halve år, hvor man har tilbudt lægebehandling til personer, der ikke har lovligt ophold i Danmark, og som derfor kun kan få lægehjælp, hvis de er akut syge.

Klinikken har i det halve år, den har haft åbent, fået i alt godt 500 henvendelser.

Hjerte-kar-sygdomme, tandproblemer og hudsygdomme
Personerne, som søger klinikken, kommer fra Afrika, Østeuropa, Asien og Mellemøsten. Først og fremmest fra Nigeria, Ghana, Rumænien, Polen og Afghanistan.

LÆS OGSÅLægeklinik vil hjælpe illegale indvandrere

De kommer med meget forskellige lidelser, alt fra infektioner, hjerte-kar-sygdomme, tandproblemer og hudsygdomme. Men en af de største patientgrupper er gravide kvinder.

Klinikken havde fra begyndelsen åbent to aftener om ugen, men det er netop udvidet til tre aftener, ligesom man hurtigt begyndte at have jordemødre på vagt.

Nogle patienter har klinikken henvist videre til speciallæger, tandlæger eller hospitaler. Andre knap 250 personer, voksne, men deriblandt også otte børn, har klinikkens hovedsageligt frivillige personale selv behandlet.

Hul i lovgivningen
Netop det, at gravide ofte kommer, viser hullet i den danske lovgivning, mener Susanne Larsen.

Ifølge dansk lovgivning må folk, som ikke har lovligt ophold i Danmark, kun få lægehjælp, når deres lidelse er akut. Og det er en graviditet ikke.

»Men alt andet lige har vi vel som samfund et ansvar for at tage vare på det ufødte barn«, indvender Susanne Larsen.

Hun påpeger, at lovgivningens bestemmelser om, hvornår noget kan betegnes akut, er uklar.

LÆS OGSÅSF-ordfører vil arbejde på klinik for illegale indvandrere

»En person med diabetes må først behandles, når lidelsen er akut, og han falder om med insulinchok. Og heller ikke en person, der er smittet med tuberkulose, kan få akutbehandling.

Bestemmelsen burde præciseres og udvides, så læger også må behandle kroniske sygdomme«, mener Susanne Larsen, der fortæller, at klinikken foreløbig har penge til resten af året.

Politiet tåler klinikken
Før klinikken åbnede, sagde Rigspolitiet, at man ville holde øje med den, fordi politiet har ansvar for, »at udlændingelovens opholdsregler bliver overholdt«.

Susanne Larsen fortæller imidlertid, at klinikken ikke har haft besøg af politiet, som ellers bor tæt på.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rigspolitiet, men man kan sige, at hvis politiet ser gennem fingre med klinikken, følger de det politiske signal, som blev sendt, da klinikken åbnede.

Her sagde politikere fra flere partier, at man på den ene side ikke ønsker illegale indvandrere, men på den anden side, at vi skal hjælpe folk i nød.

DF er imod klinikken
Den største kritiker var Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, og hun er stadig modstander af klinikken.

»Jeg er bekymret for en udvikling, hvor vi skaber et parallelsamfund for illegale indvandrere ved at tage for godt imod dem. For hvad er det for et liv, de får? Interimistiske boliger og underbetalt arbejde. Er det sådan et samfund, vi vil have«, spørger Liselott Blixt retorisk.

I stedet mener hun, at vi skal sikre vores grænser og hjælpe handlede kvinder hjem.

Præsident i Røde Kors Susanne Larsen mener ikke, at sundhedsklinikken holder på nogen illegale indvandrere.

»Vi forholder os ikke til, om det er rigtigt eller forkert. Det er sårbare mennesker, som nu engang er her, og vi går jo heller ikke forbi, hvis vi ser en falde om«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken