Sagen om byggematadoren Kurt Thorsen, der sidste år blev dømt til fem års fængsel, skal gå om.

Årsagen er, at Kurt Thorsens forsvarer har påpeget, at en af domsmændene i sagen vurderes til at være inhabil.

Den påstand har Østre Landsret givet forsvareren og Kurt Thorsen medhold i, og sagen bliver derfor sendt tilbage til Københavns Byret.

57-årige Kurt Thorsen, der også tidligere har været fængslet, blev sidste år dømt til fem års fængsel for groft skattesvig. Heraf var de tre år en reststraf for Kurt Thorsens tidligere dom i den såkaldte PFA-sag.

Dømt til seks års fængsel
Den dom modtog Thorsen i 2002 i Østre Landsret, hvor han blev idømt seks års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk for 3,7 milliarder kroner i PFA-sagen, som den blev kaldt.

Thorsen blev løsladt i januar 2006 og nægter til dato sin skyld i sagen.

Sidste års sag mod Kurt Thorsen startede i byretten i marts, hvor han stod tiltalt for skattesvig for lidt over 10 millioner kroner.

Landsretten mener, at domsmanden var inhabil, fordi hun var medlem af det civile skattesystem, der har behandlet Kurt Thorsens skatteforhold. Det sår ifølge landsretten tvivl om domsmandens upartiskhed, selvom hun på intet tidspunkt har behandlet Thorsens konkrete sag.

Skaber tvivl om sag
Allerede i byretten var domsmandens hverv som medlem af Skatteankenævnet til diskussion, men hverken Kurt Thorsens forsvarere eller anklagemyndigheden påberåbte sig ifølge dommeren i byretten, at den kvindelige domsmand var inhabil, og at hun skulle udskiftes.

Kurt Thorsen har, siden sagen blev ført i byretten sidste år, skiftet sin mangeårige forsvarer Ebbe Mogensen ud med advokat Lars Henriksen.

Retsformanden og to af de øvrige fem dommere i landsretten er enige i, at hun var inhabil:

»Domsmandens hverv som medlem af Skatteankenævnet er efter vores vurdering egnet til at skabe tvivl om domsmandens fuldstædige upartiskhed«, fremgår det af kendelsen.

DOKUMENTATIONLæs kendelsen her(eksternt link)

Dommerne har imidlertid været delt i sagen, da de tre øvrige dommere var uenige. Det betyder, at der har været stemmelighed, og i den situation, er det et bærende princip i retsplejen, at resultatet skal falde ud til den tiltales fordel.

De tre dommere, der ikke mener, at sagen skal gå om, henviser blandt andet til en tidligere kendelse fra Højesteret i 1999 om en landsdommers medlemskab af Landsskatteretten.

»Da det er uomtvistet, at der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder i forhold til den konkrete sag, der er egnet til at rejse tvivl om domsmandens fuldstændige upartiskhed, finder vi ikke grundlag for at ophæve dommen og hjemvise sagen til byretten af denne årsag«, udtaler de.

FACEBOOKBliv ven med Politiken