Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 24. apr. 2012 KL. 20.15

Forsvarer: Ingen tekniske beviser knytter tiltalt til dobbeltdrabet

Forsvarsadvokat er ikke overbevist af anklagerens »tre bærende argumenter«.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der er ingen beviser, som uomtvisteligt knytter den tiltalte i sagen om det voldsomme dobbeltdrab i Tusindårsskoven til drabet.

Det sagde Jesper Storm Thygesen, forsvarsadvokat for den tiltalte, i sin procedure ved retten i Odense i dag.

Den 38-årige mand VS er tiltalt for drabene på ægteparret Bjarne Johansen og Heidi Nielsen, som blev skudt med henholdsvis 13 og 10 skud fra en maskinpistol i Tusindårsskoven ved Odense 13. april sidste år.

Bror også tiltalt
Hans to år yngre bror MCM er blandt andet tiltalt for at have opbevaret gerningvåbnet samt for at hjulpet VS med at skaffe sig af med maskinpistolen.

Jesper Storm Thygesen begærer frifindelse af sin klient.

Vicestatsadvokat Claus Guldbrand, som er anklager i sagen mener ellers, at der er flere beviser, som peger på, at VS er skyldig i drabene.

Der er tre bærende argumenter for, at VS dræbte dem

Claus Guldbrand, anklager

Anklageren vil knytte VS til gerningsstedet
»Der er tre bærende argumenter, for at VS dræbte dem: den række af oplysninger, som knytter ham til gerningsstedet, den række af oplysninger som knytter ham til gerningsvåbnet og hans stilling til at kommentere her i sagen«, sagde Claus Guldbrand i sin procedure.

LÆS MEREAnklager i dobbeltdrabssag: »Han er skyldig ud over enhver tvivl«

Det er først og fremmest DNA-spor fundet på et af patronhylstrene, der lå omkring de dræbte, samt på et cigaretskod fundet 31 meter fra gerningsstedet, som ifølge Claus Guldbrand knytter VS til gerningsstedet.

Ifølge politiets teknikere er der en million gange større sandsynlighed for, at det fundne DNA stammer fra VS end fra en anden person i den danske befolkning. Patronhylsteret fra gerningsstedet var af samme fabrikat, som patroner, der blev fundet på VS’ bopæl.

LÆS MEREMåneders tavshed brudt: »Jeg var slet ikke i Tusindårsskoven den dag«

Jesper Storm Thygesens har en anden forklaring på DNA-sporet fundet på patronhylstret. Den bygger på VS’ indrømmede salg af våben i det kriminelle miljø i Odense.

VS kan have solgt den dræbende kugle
På grund af VS’ salg af våben, pointerer Jesper Storm Thygesen, kunne hans DNA være havnet på patronhylstret, inden det blev brugt i dobbeltdrabet.

»Der er ingen tekniske spor, der knytter VS til våbnet. Intet DNA eller fingeraftryk, kun patroner af samme mærke. Det er ikke nok, når der findes flere millioner af denne slags patroner«, sagde Jesper Storm Thygesen under sin procedure.

Gerningsvåbnet, en Husqvarna maskinpistol, blev fundet i Langesø vest for Odense.

LÆS MEREDommere afviser påstand om inhabilitet

Man vil kunne finde adskillige cigaretskodder 31 meter fra gerningsstedet, derfra kan man ikke konkludere, at alle der har smidt cigaretter i nærheden er gerningsmænd

Jesper Storm Thygesen, forsvarsadvokat

VS har også i retten fortalt, at han jævnligt går gennem skoven ikke langt fra gerningsstedet. Dette kan, ifølge Jesper Storm Thygesen forklare, hvordan en cigaret med den tiltaltes DNA blev fundet i nærheden.

»Man vil kunne finde adskillige cigaretskodder 31 meter fra gerningsstedet, derfra kan man ikke konkludere, at alle der har smidt cigaretter i nærheden er gerningsmænd«, sagde Jesper Storm Thygesen i retten.

Uenighed om tiltaltes tavshed
Det sidste af de tre argumenter anklager Claus Guldbrand byggede sin procedure på var, at VS under hele efterforskningen og det meste af retssagen mod ham har nægtet at udtale sig.

»Hvis man bliver beskyldt for at dræbe to almindelige mennesker, og man ikke har gjort det, siger man det så ikke under afhøring af politiet?«, spurgte Claus Guldbrand retorisk i sin procedure.

Dette argument giver Jesper Storm Thygesen dog ikke meget for. Han påpeger, at Østre Landsret har nedsat flere advokatpålæg i sagen. Disse pålæg forbyder en advokat at fortælle sin klient bestemte ting, som kan sætte en igangværende efterforskning i fare.

LÆS MEREForsvarer i dobbeltdrabssag: Dommerne er partiske og skal skiftes ud

VS har derfor ikke kunnet få fuldstændig indsigt i sagen mod ham, og derfor har Jesper Storm Thygesen rådet ham til ikke at udtale sig.

»Er det klogt at udtale sig om noget, man ikke ved noget om? Jeg synes det ikke. Man kan ikke bruge det imod ham«, sagde Jesper Storm Thygesen i retten.

FACEBOOKBliv ven med Politiken