I takt med, at nye bydele skyder op i København, skal der også bygges nye kirker.

Konkret er der behov for nye kirker i Ørestad, Sluseholmen og Nordhavn. Og lukningen af de 16 kirker i København skal være med til at skabe det økonomiske grundlag for byggeriet af de nye kirker.

For mange kirker i sammme sogn
Det oplyser formanden for Københavns Stiftsråd, Inge Lise Pedersen.

»Økonomien skal jo hænge sammen. Prognosen for de næste 20 år viser, at der kommer en stor befolkningstilvækst i de tre nye bydele, hvor der bliver behov for nye kirker«

»Så nytter det jo ikke noget, at der i andre bydele som Nørrebro og Vesterbro er flere kirker i samme sogn«, siger Inge Lise Pedersen«.

LÆS OGSÅProvins-biskopper: Kirkelukninger? Glem det

Det er Stiftsrådet under Københavns Stift, som har besluttet, at 16 københavnske kirker skal lukke.

Det eneste provsti, der ikke er blevet bedt om at nedlægge kirker, er Amagerbro. Det skyldes, at befolkningstallet som følge af den nye bydel Ørestad vil vokse mest markant.

»Der bor allerede mange tusinde mennesker i Ørestaden, så det bliver nok her, at man bygger den første nye kirke«, siger Inge Lise Pedersen.

Skal der nødvendigvis være en kirke i hver bydel?

»Hvis man er en folkekirke, ja, og hvis bydelen er stor nok. Det er Ørestaden«, siger Inge Lise Pedersen.

LÆS OGSÅPræst: Vi er jo et guldæg, hvorfor slagter de os

Ekspert i kirkeret Kristine Garde vurderer også, at de aktuelle kirkelukninger i København sker for at skaffe penge til byggeriet og driften af nye kirker.

»Stiftsrådet ønsker en omstrukturering af økonomien i København. Man vil gerne spare penge på nogle kirker for at bygge nye kirker andre steder, for eksempel på Amager, hvor man regner med en stor befolkningstilvækst«, siger Kristine Garde.

Hun er tidligere sognepræst og forfatter til en række bøger og artikler om kirkeretlige spørgsmål.

FACEBOOKBliv ven med Politiken