De praktiserende lægers formand erkender, at han kunne bruge meget mere tid på efteruddannelse.

Det bliver typisk til fem dage om året, når han også skal passe sin lægepraksis i Otterup på Fyn og posten som formand:

»Jeg må indrømme, at det er svært at få tiden til mere end det. Heldigvis er mine kolleger bedre til at få fagligheden opdateret, end jeg er«, siger Henrik Dibbern.

Bør tvinges til efteruddannelse
Står det til Lægemiddelindustriforeningens koncernchef, Ida Sofie Jensen, bør Henrik Dibbern og alle andre praktiserende læger fratages retten til selv at bestemme, hvor meget eller hvor lidt de magter at efteruddanne sig.

Den frivillige ordning bør afløses af en obligatorisk efteruddannelse, der sikrer patienterne et nogenlunde ensartet fagligt niveau – uanset hvor i landet lægen praktiserer, mener Ida Sofie Jensen.

LÆS OGSÅTre psykiatriske afsnit uden overlæger skaber frustration

»Og det bør være et system, der styres af Sundhedsstyrelsen«, siger hun.

Men det er ikke kun de praktiserende læger, der selv kan afgøre mængden af efteruddannelse. Det gælder alle lægegrupper.

Selvransagelse i lægeverdenen
Også internt i lægeverdenen bliver der nu sat spørgsmålstegn ved fornuften i en efteruddannelsessystem baseret på den rene, uforpligtende frivillighed.

At efteruddannelsen giver problemer andre steder end hos de praktiserende læger, slog Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, fast tidligere på måneden i en leder i fagbladet Ugeskrift for Læger:

LÆS OGSÅYngre læger er bekymrede over psykiateres lynforfremmelse

»I en ny undersøgelse, som Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi netop har offentliggjort, siger hver femte, at de ikke har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Knap halvdelen oplyser, at deres arbejdsgiver ikke vil betale efteruddannelsen, og næsten lige så mange fortæller, at de ikke har tid. Det er ikke godt nok«, siger lægernes formand.

Han gør samtidig klart, at lægernes efteruddannelse i sidste ende handler om at sikre patienterne den bedste behandling og sikkerhed.

»Vores fornemmelse er klart, at speciallægerne ikke bruger de efteruddannelsesdage, de får betalt i deres overenskomster«, siger Lars Riber, afdelingslæge og formand for Lægeforeningens uddannelsesudvalg.

Ny politik
Udvalget har gennem længere tid arbejdet på en ny efteruddannelsesmodel for landets speciallæger; en model, der i højere grad forpligter lægerne og deres arbejdsgivere til at prioritere efteruddannelsen.

»Vi er klar med en ny politik på området, som faktisk skal behandles og vedtages denne weekend på Lægeforeningens repræsentantskabsmøde«, siger Lars Riber: »Her lægger vi op til meget mere systematik i efteruddannelsen, så hver enkelt læge eksempel skal udarbejde en detaljeret handlingsplan for deres efteruddannelses forløb og afstemme planen med deres arbejdsgivere«.

LÆS OGSÅHvorfor skal jeg straffes for at være syg?

Ideen med det nye system er at skræddersy efteruddannelsen, så den i højere grad matcher den enkelte læges behov og ønsker. Men planen er primært rettet mod sygehuslægerne.

Planer om mere efteruddannelse
Hos de praktiserende læger er der også planer om at opruste efteruddannelsen.

I dag får de praktiserende læger betalt fire dages efteruddannelse om året. Nu forsøger foreningen at få Danske Regioner til at betale yderligere fire dages efteruddannelse. Det er dog endnu ikke lykkedes at få den plan ført ud i livet.

LÆS OGSÅOverlæge: Alle pårørende skal inviteres med til stuegang

De praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern, understreger dog, at hans medlemmer selv betaler syv dages efteruddannelse om året ud over de fire dage, der bliver betalt af regionerne.

Det fremgår af foreningens egen undersøgelse, der dog efterhånden er fyldt seks år.

'Ubegrundede påstande'
Men selv om lægerne selv diskuterer behovet for mere efteruddannelse, har Henrik Dibbern svært ved at skjule sin harme over kritikken fra Ida Sofie Jensen og lægemiddelindustrien.

LÆS OGSÅRegionsformand: Vi inddrager de pårørende allerede

»Hun kommer, som jeg hører det, med fuldstændigt ubegrundede påstande rettet mod landets 20.000 læger, som efter hendes mening ikke sørger for at opdatere fagligheden«:

»Jamen, hvor ved hun det fra? Man må da som et minimum forlange, at en person i hendes position kan dokumentere sine påstande«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken