Annonce
Annonce
Danmark

17 dræbt ved landbrugsulykker i år

2006 kan ende med en tragisk rekord i landbruget. Indtil nu er der dræbt lige så mange som i de foregående tre år.

Annonce
Trods sikkerhedskampagner går det den helt forkerte vej: Alene i de forløbne syv måneder er 17 mennesker blevet dræbt ved ulykker inden for landbruget.

Det er lige så mange som i de foregående tre år, 2003-2005.

Blandt de 17 dræbte er tre børn, fire er døde ved trafikulykker, hvor landbrug var involveret, og dertil kommer en ulykke under ridning, skriver Landbrugsavisen.

Ingen enkeltårsag til dødsulykkerne
Det ser rigtig skidt ud, siger Tormod Overby, konsulent i Arbejdsmiljø, Landscentret.

»Jeg ville gerne kunne give en forklaring på det tragisk høje tal, for så havde vi en rettesnor for, hvor vi skulle sætte ind. Men der er ingen enkeltårsag til den voldsomme stigning i dødsulykkerne«, siger han til avisen.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce