Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 27. apr. 2012 KL. 16.08

Anklageren er tilfreds med livstidsdom til dobbeltdrabsmand

Forsvareren vil se dommen igennem. Anklageren fik ’stort set’, hvad han kom efter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det var en glad vicestatsadvokat, der mødte pressen foran Retten i Odense, hvor den 38-årige Vincent Smith blev idømt fængsel på livstid for dobbeltdrabet i Tusindårsskoven ved Odense sidste år.

»Jeg er selvfølgelig tilfreds, fordi vi stort set har opnået det vi kom for. Der er sket frifindelse i nogle enkelte forhold, så vi vil overveje, om vi vil tage dem med i ankesagen. Men ellers er det jo det resultat vi gik efter«, siger Claus Guldbrand.

Vincent Smith blev kendt skyldig i alle anklagepunkterne mod ham.

LÆS MEREAnklager kræver livstid for dobbeltdrab

Hans to år yngre bror MCM blev kendt skyldig i at have hjulpet Vincent Smith med at skaffe maskingeværet som blev brugt til drabene af vejen. MCM blev dog frifundet for anklager om våbenbesiddelse og besiddelse af 10,5 gram amfetamin.

Forsvareren vil læse dommen igennem
Forsvarsadvokat for Vincent Smith, Jesper Storm Thygesen, forholdt sig ikke til dommen efter dagens retsmøde.

»Byretten har vurderet beviserne, det må vi, i første omgang, tage til efterretning. Min klient har jo anket dommen, han nægter sig fortsat skyldig. Så må vi se, om vi kan lave om på det i Landsretten«, siger Jesper Storm Thygesen.

LÆS MERE38-årig dømt for dobbeltdrab

Jesper Storm Thygesens strategi i retten var at indkalde vidner, der skulle vise, at en anden navngiven person kunne være gerningsmanden. Retten gav ikke lov til at vidnerne blev indkaldt, hvilket fik Jesper Storm Thygesen til at nedlægge påstand om, at dommerne var inhabile.

LÆS MEREForsvarer vil have tidsbegrænset straf for dobbeltdrab

Dommerne i sagen skulle selv tage stilling til deres habilitet og kom frem til, at de ikke var inhabile. Denne afgørelse har Jesper Storm Thygesen kæret til landsretten.

Begge parter vil føre sagen på samme måde i landsretten
Jesper Storm Thygesen, der vil læse dommen igennem, giver udtryk for, at han vil føre det samme forsvar, når sagen skal for landsretten.

»Det er hensigten lige nu, men som sagt det er lidt tidligt at stå op diskutere«., siger Jesper Storm Thygesen.

DOKUMENATIONStor mængde våben konfiskeres og drabsmand får livstid

Også Claus Guldbrand forventer at føre sagen på samme måde i landsretten.

»Grundlæggende bliver det jo de samme beviser, som skal prøves en gang mere«, siger Claus Guldbrand.

Vincent Smith forlod retten
Den dømte Vincent Smith var der ikke selv til at høre sin staf blive udmålt. To betjente eskorterede ud af retten efter, at skyldskendelsen blev læst op.

»Han reagerede ikke rigtig, han spurgte bare om han måtte blive kørt tilbage«, siger Jesper Storm Thygesen om sin klients reaktion på at blive kendt skyldig.

FACEBOOKBliv ven med Politiken