Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 28. apr. 2012 KL. 14.01

Øjenvidne hørte kraftige eksplosioner inden branden i Bazar Vest

Brandvæsnet ved fortsat ikke, hvad der udløste stor brand i Aarhus.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er fortsat uvist, hvad der tidligt i morges var årsag til, at en stor brand brød ud i indkøbscentret Bazar Vest i Aarhus.

Brandvæsnet og politiet er på stedet, men har endnu intet bud. Det har til gengæld et vidne, der bor blot få hundrede meter fra flammernes arnested.

»Ved en 4-5-tiden i nat vågnede jeg af to kraftige eksplosioner. Det lød som bomber«, siger kvinden, der ikke ønsker at få sit navn frem, til politiken.dk.

Kunne ikke se flammer
Hun fortæller, at hun ikke umiddelbart kunne se noget ild fra sit vindue, men hun ringede alligevel til politiet, der kunne oplyse, at hun ikke var den eneste, der havde hørt bragene.

LÆS OGSÅPerson frygtes omkommet efter brand i stort butikscenter

Kvinden lagde sig herefter til at sove igen, men blev blot kort tid senere atter vækket - denne gang fordi en kraftig lugt af røg havde sneget sig op i hendes næse.

»Røgen var så stærk, at jeg først troede, at det var i min bygning, at det brændte. Jeg kunne høre sirener uden for og var helt forvirret. Da jeg gik hen til vinduet kunne jeg se, at røgen ikke kom frem min bygning, men fra Bazar Vest«.

En frygtes omkommet
Så du nogen flammer?

»Nej, kun tyk røg«.

Politiken.dk har forsøgt at ringe til indsatslederne hos både Østjyllands Politi og Aarhus Brandvæsen for at få en kommentar til kvindens oplysninger, men har ikke haft held til at komme igennem.

Flammerne vurderes at have brændt mellem 200 og 300 kvadratmeter butiksareal ned til grunden.

LÆS OGSÅ Politiet om overlevende: »Han siger, at den anden ikke kom med ud«

Det er endnu usikkert om nogen er kommet noget til, men politiet har tidligere oplyst, at en personer, der var ansat i et bageri på stedet, er meldt savnet.

Man frygter nu, at han er omkommet.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken