Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 28. apr. 2012 KL. 22.20

Politi afviser sammenhæng mellem bagerbrande

Det er ikke første gang, at ejer af aarhusiansk bageri ser sin virksomhed brænde, men politiet afviser sammenhæng.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Selv om det ikke er første gang, at ejeren af et aarhusiansk fladbrødsbageri får brændt sit bageri ned, er der ikke umiddelbart mistanke om, at branden i hans bageri i Bazar Vest har sammenhæng med tidligere bageribrande.

»Vi er bekendt med de tidligere bageribrande, men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at de hænger sammen«, siger efterforskningsleder Claus Danø, Østjyllands Politi, til Ritzau.

Efterforskningslederen bekræfter, at det bageri i Bazar Vest, hvor der i dag udbrød en eksplosionsagtig brand, ejes af den samme mand, som ejede et bageri på det nærliggende Grimhøjvej, der lukkede efter flere påsatte brande i efteråret 2010.

Ved branden i dag omkom en søn af bagerfamilien, den 24-årige Tawfik Jarkas.

LÆS MERE24-årig bager omkommet i storbrand

Politiet havde i 2010 en teori om, at der var en sammenhæng mellem en stribe bageribrande på det tidspunkt, og brandene blev i pressen omtalt som fladbrødskrigen - en kamp om markedsandele for fladbrød og pitabrød.

Men ifølge Claus Danø tyder den foreløbige efterforskning ikke på, at 'fladbrødskrigen' er brudt ud igen.

Brandårsag er ukendt
Politiet har imidlertid endnu ikke fundet årsagen til branden i Bazar Vest, der brød ud lørdag morgen ved 5-tiden.

Politiets teknikere fik først over middag adgang til den udbrændte hal, hvor den omkomne blev fundet på et toilet.

LÆS MEREØjenvidne hørte kraftige eksplosioner inden branden i Bazar Vest

Ifølge Claus Danø kan der først siges noget om brandårsagen, når de tekniske undersøgelser er afsluttet. Undersøgelserne fortsætter søndag.

Det brandhærgede bageri ligger i den nye del af Bazar Vest i Aarhus-forstaden Gellerup.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau