Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 29. apr. 2012 KL. 14.42

Lille østat løser lille del af Danmarks piratknibe

Danmark har aftalt med Seychellerne at de retsforfølger fire formodede pirater oplyser udenrigsministeren.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

International piratjagt


Antallet af piratangreb ud for Østafrika har været et stort problem for skibsfarten. Blandt de danske ofre for de somaliske sørøvere er en dansk sejlerfamilie med to voksne og tre børn samt to gaster. De blev frigivet efter næsten et halvt års fangenskab.

To danske søfolk fra rederiet Shipcraft har været holdt som gidsler i holdt som gidsler i 838 dage, inden de blev løsladt.

Øgruppen Seychellerne er klar til at retsforfølge fire formodede pirater, som tilbageholdes på det danske flådeskib Absalon.

Det fremgår af en aftale mellem Danmark og Seychellerne.

»Jeg er meget glad for, at det er lykkedes Danmark at sætte yderligere 16 pirater ud af spil og at det tilmed nu - med aftalen med Seychellerne - er lykkedes os at sikre, at fire af dem fra den hårde kerne bliver retsforfulgt«, siger udenrigsminister Villy Søvndal i en kommentar.

»Med overdragelsen til Seychellerne har vi endnu engang vist, at Danmarks og den internationale indsats ved Afrikas Horn virker og gør en væsentlig forskel«, siger han.

Anden gang Seychellerne tager pirater
Det er anden gang, at Seychellerne tager imod formodede pirater, som Danmark har tilbageholdt. De 16 pirater blev 11. april tilbageholdt på Absalon, da krigsskibet gik i aktion mod et piratmoderskib.

LÆS ARTIKLEN Dansk krigsskib befrier 12 gidsler fra piratskib

16 formodede pirater blev sat ud af spillet, mens ni pakistanske og tre iranske søfolk blev befriet, efter at de var holdt som gidsler på det iranske skib.

Det fremgår ikke, hvad der skal ske de med resterende 12 pirater fra aktionen, men flere gange har besætningen på Absalon måtte sætte formodede pirater i land, eftersom det ikke var muligt at finde lande, som ville retsforfølge dem.

Det skete således en uge før ovennævnte aktion, hvor Absalon satte17 formodede pirater på en strand i Somalia.

Ilandsætning af pirater igen og igen
De 17 havde siddet om bord på det danske skib siden 27. februar, hvor Absalon standsede et piratmoderskib.

I januar standsede Absalon også et skib og tog 25 pirater til fange. Fire af dem blev udleveret til retsforfølgning i Kenya og øgruppen Seychellerne tog fire andre.

De øvrige sidste 17 blev derfor sejlet ind til Somalia og sat på fri fod.

Samme trafik foregik også i november sidste år, hvor Absalon standsede en mindre hurtiggående båd med syv mand om bord. De blev også sejlet ind til kysten og landsat.

Stor frustration blandt danske soldater
Trafikken frem og tilbage mellem strandene med pirater har frustreret de danske soldater.

»Det virker tåbeligt, at piraterne tages til fange, der sikres en masse beviser, og så løslades piraterne oftest igen. Det er at udføre en opgave halvt«, sagde Helle Kolding, der er kommunikationsansvarlig i Centralforeningen af Stampersonel, i forbindelse med ilandsætningen af pirater tidligere begydelsen af april.

Centralforeningen af Stampersonel har omkring 8.000 medlemmer, og blandt dem er store dele af besætningen på de danske krigsskibe, som jagter piraterne.

Helle Kolding udtrykte dengang frustration over, at man oplever, at pirater, der er sat i land, senere bliver taget igen.

LÆS ARTIKLEN Pirater går igen på danske krigsskibe

»Vi har faktisk set, at et par af de pirater, vi tog til fange for nogen tid siden og løslod, er blevet taget en gang til. Bevisligt er det sket i mindst et tilfælde, vi kan se det på fingeraftrykket«, sagde hun til Ritzau.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau