Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 30. apr. 2012 KL. 18.33

Forældre om erstatning: Det er fantastisk

Familier jubler over, at Københavns Kommune har bøjet sig efter tragisk faldulykke.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Forældrene til to piger, der i januar faldt ned fra Dronning Louises Bro på grund af et defekt rækværk, er lykkelige over, at Københavns Kommune efter et langt juridisk tovtrækkeri vil udbetale erstatning.

Der har kørt så mange rygter om, at det måske var pigernes egen skyld, selv om de intet forkert gjorde

Asta Lærke Birnø, mor til Felicia

»Det er fantastisk, at kommunen nu tager ansvaret«, siger Tom Jersø, far til 14-årige Frida, der kom så slemt til skade ved ulykken, at hun i dag er lam fra livet og ned.

»København er vores kommune. Her kan de folkevalgte ikke bare fralægge sig ansvaret, når der sker en ulykke, som om der var tale om et multinationalt firma«, siger Tom Jersø.

Dræber rygter
Ifølge en pressemeddelelse fra teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) har kommunens eksterne advokat vurderet, at der er et juridisk grundlag for at udbetale erstatning til de to piger.

LÆS OGSÅLammet pige får endelig erstatning

Den beslutning glæder også Asta Lærke Birnø, mor til Felicia, der slap med en hjernerystelse og skader på sin næse og fortænder ved det voldsomme fald.

»Det er jo fantastisk, hvis det virkelig er rigtigt«, siger Asta Lærke Birnø, da politiken.dk fortæller hende om kommunens beslutning.

»Der har kørt så mange rygter om, at det måske var pigernes egen skyld, selv om de har politiets ord for, at de intet forkert gjorde. Det er rart, at den del nu bliver lagt helt ned«, siger hun.

Beløb ikke på plads
Erstatningssummen er endnu ikke udmålt, men ifølge Tom Jersø har pigernes advokat tidligere vurderet, at hans datter vil have krav på omkring tre millioner kroner.

»Forhåbentlig kommer det til at køre helt straight ud fra de faste regler, der er«, siger Tom Jersø og fortsætter:

»Pengene skal jo gå til at gøre det lettere for Frida at leve sit liv med de handikap, hun har«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken