Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 1. maj. 2012 KL. 19.51

24-årig tiltalt for en stribe voldtægter af ekskærester

Gennem flere år voldtog en 24-årig mand angiveligt to kvinder adskillige gange. Nu skal han for retten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Statsadvokaten har rejst tiltale mod en 24-årig mand fra Odense i en særdeles grov sag, der drejer sig om flere voldtægter begået mod to kvinder. Det skriver bt.dk.

Det er den 24-åriges to ekskærester, som er ofre for rækken af påståede voldtægter, som angiveligt har fundet sted fra 2007 til 2011.

»Det er en meget grov og usædvanlig sag«, siger anklager Lenette Skak fra Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland til bt.dk.

Offer mistede bevidstheden
Der er tale om så mange seksuelle overgreb, at antallet ikke er præciseret i anklageskriftet. Men det er lykkedes for politiets efterforskere at fastsætte tid og sted for syv af de formodede voldtægter.

En af dem har ifølge anklagemyndigheden været så grov, at en i dag 24-årige kvinde, som var offeret, mistede bevidstheden, fordi gerningsmanden klemte hende hårdt om halsen.

Beskyldningerne mod den 24-årige mand rummer også en række tilfælde af trusler på livet mod de to kvinder, som i dag er 22 og 24 år.

Sagen mod den 24-årige mand skal behandles af et nævningeting ved Retten i Odense 8. maj.

At sagen skal behandles af et nævningeting, indikerer, at anklagemyndigheden vil gå efter en straf på mindst fire års fængsel.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau