Den fjerde fredag efter påske, der i 1686 blev døbt store bededag, skal fortsat være en fridag.

Det mener et flertal af danskerne i en ny Megafonmåling for Politiken og TV 2. Her svarer 60 procent af de omkring 1.000 adspurgte, at det er en dårlig eller ligefrem meget dårlig ide at gøre den officielle helligdag til en almindelig arbejdsdag.

Store bededag er i spil i de forestående trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Her skal en aftale på sigt skaffe 4 milliarder kroner om året til de offentlige finanser og øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer frem mod 2020. Det skal først og fremmest ske ved at øge arbejdstiden.

Effektiv måde at skaffe penge
At flytte store bededag fra fredag til søndag - og dermed annullere en fridag - er en effektiv måde at hente pengene ind på.

Beregninger fra DA, som Politiken er kommet i besiddelse af, viser, at det ville indbringe staten 2,7 milliarder kroner om året og øge arbejdsudbuddet med 9.000 personer, hvis en fridag blev til en arbejdsdag. Derfor ser regeringen det som en meget håndfast metode til at få regnestykket til at gå op, erfarer Politiken.

Fagbevægelsen er derimod splittet i spørgsmålet. HK-formand Kim Simonsen sagde tirsdag til Berlingske, at hele præmissen for trepartsforhandlingerne er øget arbejdstid, og at afskaffelsen af store bededag er en effektiv metode til at nå det mål.

FOA vil ikke svinge pisken
FOA-formand Dennis Kristensen er dog lodret uenig med Kim Simonsen.

»Vi ikke vil være med til at svinge pisken over hverken helligdagene, feriedagene eller frokostpauserne. Vi vil være med til at vifte med gulerødderne«, siger han.

LÆS MEREFOA: »Tudetosset« at afskaffe store bededag

Mens store bededag er hellig, er danskerne mindre afvisende, når det gælder den betalte frokostpause. 47 procent af de adspurgte i Megafonmålingen er positive over for, at offentligt ansatte fremover selv skal betale deres frokostpause. 46 procent siger nej.

Ifølge beregninger, som DA tidligere har lavet, vil det give 9 milliarder kroner i statskassen at droppe den betalte frokostpause i den offentlige sektor. Andre peger på, at beløbet vil være betydelig mindre.

Forbundsformand i 3F Poul Erik Skov Christensen siger om danskernes dom:

»Målingen viser, at der naturligvis ikke er opbakning til uden videre at øge arbejdstiden i øjeblikket. Tværtimod er der brug for vækstinitiativer, der kan skaffe flere arbejdspladser herhjemme«, skriver han i en mail til Politiken.

Stor ansvarlighed
Lidt mere optimistisk er LO’s formand, Harald Børsting. Han mener, det er naturligt, at folk ikke jubler over udsigten til at give afkald på en fridag.

»Til gengæld ved vi også fra andre undersøgelser, at danske lønmodtagere er villige til at arbejde mere, hvis det forbedrer konkurrenceevnen og samfundets samlede økonomi og hermed sikrer vores velfærd. Danske lønmodtagere viser stor ansvarlighed over for fællesskabet, når det virkelig gælder«, skriver han i en mail.

LÆS OGSÅBørstings 1. maj-tale: Vi taber en generation på gulvet

Hverken Dansk Metal eller Dansk Arbejdsgiverforening har ønsket at kommentere danskernes dom, med henvisning til at forslagene bliver et punkt på dagsordenen i de kommende forhandlinger.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, vil af hensyn til de kommende forhandlinger heller ikke kommentere målingen.

Enhedslisten er derimod klar i mælet: Hvis regeringen vil tage store bededag fra danskerne, bliver det uden støttepartiet, lyder det fra gruppeformand Per Clausen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken