Nok ville Muhudiin Muhammed Geele dræbe bladtegner Kurt Westergaard.

Men der var ikke tale om et terrorangreb, da han nytårsdag 2010 bevæbnet med en økse trængte ind i tegnerens hjem i Viby ved Aarhus.

Sådan lyder i forenklet form påstanden fra den 30-årige somaliers side i sagen, hvor både by- og landsret har dømt ham for terror. En sag, som Højesteret i dag ved middagstid afgør endeligt.

Anklager går efter hårdere straf
Landets øverste anklagemyndighed, Rigsadvokaten, holder derimod fast i, at Geeles angreb ikke blot var et angreb på bladtegneren, men et angreb på ytringsfriheden.

Rigsadvokaten går endda efter en strengere straf end de 10 års fængsel, som Geele blev idømt ved Østre Landsret.

Selve skyldsspørgsmålet angående overfaldet er ikke til diskussion i Højesteret. Det er med dommene fra by- og landsret endeligt afgjort.

Terorisme eller ej?
Det helt centrale og principielle spørgsmål, som Højesteret skal tage stilling til, er, om et angreb på en enkeltperson falder ind under straffelovens terrorparagraf.

Ifølge straffeloven kan en person straffes for terrorisme, hvis formålet med hans handling er at skræmme en befolkning i alvorlig grad.

Også hvis handlingen er en trussel mod grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer, så kan der være tale om terror, lyder det i straffeloven.

Et angreb på ytringsfriheden
Retten i Aarhus, Østre Landsret og anklagemyndigheden er alle enige om, at et angreb på Kurt Westergaard, som udspringer af sagen om Muhammedtegningerne, er et angreb på ytringsfriheden.

Sådan et angreb kan nemlig betyde, at andre fremover vil afholde sig fra at ytre sig i den offentlige debat af frygt for at blive angrebet.

Fra forsvarsadvokatens side mener man dog ikke, at det er bevist, at Geele havde den hensigt, da han angreb Kurt Westerggard, som undgik øksemanden ved at låse sig inde på et badeværelse.

Forsvarsadvokaten kæmper for, at Geele ikke skal udvises af Danmark, hvor han har opholdt sig i 12 år og har kone og fire børn.

FACEBOOKBliv ven med Politiken