Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 2. maj. 2012 KL. 18.06

Politi kræver lukkede døre i sag om overgreb

Politiet bekræfter sigtelse af tidligere institutionsleder på værested.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Når en tidligere institutionsleder for et opholdssted uden for Skanderborg torsdag fremstilles i grundlovsforhør sigtet for overgreb på børn, vil politiet kræve dørene lukket.

Det oplyser vicepolitikommissær ved Sydøstjyllands Politi Uffe Villumsen over for Ritzau, der samtidig bekræfter, at der er en sag.

»Vi har i eftermiddag anholdt en tidligere leder af en institution for overgreb på børn, der var anbragt på institutionen«, fortæller han tidligt onsdag aften.

Derudover er vicepolitikommissæren meget lidt meddelsom og vil hverken oplyse, hvor længe man har efterforsket sagen, eller hvor mange børn det drejer sig om.

» Af hensyn til den videre efterforskning kan jeg ikke oplyse mere. Ved grundlovsforhøret i morgen vil vi kræve dørene lukket«, siger Uffe Villumsen.

LÆS ARTIKEL Borgmester: Vi havde ikke kendskab til pædofiliforhold

Ifølge DR Nyheder er der tale om en 63-årig mand, der i næsten tyve år har drevet et socialpædagogisk opholdssted uden for Skanderborg. Lederen er ifølge DR sigtet for adskillige overgreb mod børn af begge køn.

Opholdsstedet har ifølge DR blandt andet været godkendt til netop at tage sig af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb og incest.

Ifølge Ritzaus oplysninger blev institutionen lukket for nogle år siden.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau