Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 7. maj. 2012 KL. 12.48

Voldsramt søster med dårlig samvittighed ændrer forklaring

14-årig pige løber fra forklaring om, at hendes storebror har udsat hende for vold.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Jeg kan ikke huske, hvad der skete«.

Sådan svarede den forurettede søster igen og igen, da hun blev afhørt i Retten på Frederiksberg om det overfald, hun i februar anmeldte sin bror for.

Den tiltalte, en 17-årig mand, er anklaget for at have banket sin søster med hænderne og et støvsugerrør, men i retten i dag var forklaringen en ganske anden.

Anmeldte ham, fordi hun var vred
Den tiltalte erkender slag i form af et slagsmål og trusler, men da søsteren blev forelagt sin forklaring, som hun i februar afgav til politiet, kunne hun ikke længere huske noget som helst.

»Jeg var vred på ham, det var derfor jeg anmeldte ham. Han har aldrig slået i vrede eller truet mig«, forklarede den 14-årige i retten.

Hun forklarede også, at hun dagen efter voldsepisoden, var vendt tilbage til politistationen på Bellahøj og afgav en ny forklaring, fordi hun havde overdrevet og løjet i den oprindelige udtalelse til politiet.

Smilende bror hørte på
Broren smilede fra sin stol, mens søsteren trak store dele af sin forklaring tilbage.

»Bagefter fik jeg dårlig samvittighed, for jeg vidste ikke, han ville komme i fængsel«, forklarede pigen til anklageren.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau