Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 9. maj. 2012 KL. 05.54

Skud affyret for anden dag i træk i hovedstaden

Københavns Politi har fundet patronhylstre efter skyderi i Valby i aftes.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Betjente fra Københavns Politi rykkede sent tirsdag aften ud til Valby, efter ukendte gerningsmænd havde affyret skud.

»Vi har afsøgt området med hunde og har fundet nogle enkelte hylstre«, oplyser central efterforskningsleder Jan Høier Mogensen ved Københavns Politi til Ritzau.

»Vi har ikke umiddelbart informationer om, at der er nogen, der skulle være ramt«, tilføjer han.

Der er observeret nogle køretøjer
Efterforskningslederen og flere andre betjente har i løbet af natten arbejdet ved Ramsingsvej, hvor skuddene blev afgivet. Politiet ved endnu ikke, hvem der trykkede på aftrækkeren.

»Der er blevet observeret nogle køretøjer i området. Men vi er ved at finde ud af, hvad der er op og ned i det her«, siger Jan Høier Mogensen.

Nattens skyderi kommer dagen efter en anden skudepisode på den københavnske vestegn i Rødovre.

LÆS OGSÅFlere skud affyret efter knivoverfald i Rødovre

Her blev to unge mænd på 17 og 18 år overfaldet af omkring fire personer, som var bevæbnet med et slagvåben og en kniv. Den 18-årige mand blev stukket i låret, mens hans kammerat fik et slag i baghovedet.

Efter overfaldet blev der afgivet to til tre skud, men ingen blev ramt af kuglerne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau