Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 9. maj. 2012 KL. 19.28

Minister vil se på lærernes dagpenge-idé

Beskæftigelsesminister er positiv over for forslag om, at ledige lærere kan komme i job med dagpenge som løn.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Nye lærere uden job kan måske sendes i arbejde på skoler og blive betalt med deres dagpenge.

I hvert fald åbner beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) op for en forsøgsordning på baggrund af det forslag, som Danmarks Lærerforening er kommet med.

»Det kan man sagtens forestille sig, ja«, siger Mette Frederiksen.

»Det er interessant, at lærerne og lærernes fagforening tænker nyt og tænker helt ud af boksen i forhold til det her område. Det er selvfølgelig noget, jeg lytter til«, siger hun.

Man skal være varsom
Forslaget skal give nyuddannede lærere erfaring, mens de venter på et rigtigt job, og har allerede høstet ros fra FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, ligesom Kommunernes Landsforening også er blandt støtterne.

LÆS OGSÅFTF vil have unge i job med dagpenge som løn

Der har dog også været kritiske røster fra de lærerstuderende, som frygter, at kommunerne vil bruge muligheden til at få billig arbejdskraft. Og beskæftigelsesministeren fastslår også, at det kræver grundige overvejelser, før idéen sættes i værk.

»Man skal altid være varsom, når det handler om at lave nye veje ind på et arbejdsmarked. Samme varsomhed skal man have med løntilskud, praktikophold og andre ting. Men det er redskaber, som er kendte på arbejdsmarkedet«, siger hun.

»Det vigtigste er at skabe arbejdspladser, og indtil det lykkes os på alle områder, så er det rigtigt vigtigt, at vi arbejder for, at man kan opretholde kompetencer og få arbejdspladserfaringer - og der tager jeg det her med«, siger Mette Frederiksen.

ritzau