Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 13. maj. 2012 KL. 23.50

Røde Kors: Vi kan ikke tvinge asylansøgere til at stoppe deres sultestrejke

Men nødshjælpsorganisationen har pligt til at skride ind, hvis nogen bliver bevidstløse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Asyl i Danmark

  • Asylansøgerne kommer fra en lang række forskellige lande.
  • De største grupper var i november 2011 fra Afghanistan, Syrien, Iran og Rusland.
  • Antallet af asylansøgere skifter hele tiden. Nogle får opholdstilladelse, andre får afslag og rejser hjem, og nye kommer til.
  • I juli 2011 var der 3.200 beboere indkvarteret i Røde Kors’ 14 asylcentre, annekser og særlige boliger.
  • Røde Kors har haft opgaven med at indkvartere asylansøgere siden 1984. Staten giver en årlig bevilling til driften af centrene, som er afhængig af antallet af asylansøgere. Asylafdelingens økonomi er helt adskilt fra Røde Kors andre aktiviteter.
  • Der findes derudover en håndfuld kommunale centre.

Kilde: Røde Kors

Selvom det ikke sker ofte, at asylansøgere på de danske asylcentre vælger at sultestrejke som protestaktion, så finder det alligevel sted.

Lige nu sultestrejker 20 syriske mænd på asylcenteret Sigerslev i Store Heddinge. Centeret drives af Røde Kors, men nødhjælpsorganisationen vil ikke tvinge mad i mændene.

Det fortæller Svend Erik Brande, der er leder af Sundhed i Røde Kors Asylafdelingen.

»Det svarer til, hvis en patient ikke vil modtage blod. Det må en læge respektere«, siger han og tilføjer:

»Det er deres valg, selvom det kan lyde barskt. Men vi spørger dem, hvorfor de har valgt det, og vi forklarer dem også, hvad det sundshedsmæssigt har af konsekvenser for dem at sultestrejke og tilbyder, at de kan tale med en læge«, siger han.

De fleste stopper strejke efter et døgn
Ifølge Svend Erik Brande kan asylansøgere i teorien sultestrejke, så længe de selv magter det, men i praksis vælger de fleste asylansøgere at stoppe deres sultestrejke i løbet af et døgn eller to.

LÆS OGSÅSultestrejkende asylansøgere: Vi vil hellere dø i Danmark end rejse tilbage til Syrien

Han forklarer, at Udlændingeservice kan beslutte at flytte sultestrejkende asylansøgere til et center, der har døgnbemanding for at sikre, at de er under opsyn, hvis de skulle blive alvorligt syge.

»Det er en ulykkelig situation, når folk sultestrejker. Vi går ikke ind i aktionen, men vil gerne være med til at viderebringe deres budskaber eller hjælpe dem med at finde en advokat eller andre kontakter«

Frygter vold og mishandling
Når asylansøgere vælger at gå i sultestrejke, underretter Røde Kors' asylafdeling om det helt op til øverste ledelse i organisationen og til Udlændingeservice.

De 20 syriske mænd på asylcenteret Sigerslev er fra 17 til 55 år. De bor på centeret, der kun er for enlige mænd.

I alt er der 40 syrere, hvor halvdelen altså ikke har spist i syv dage.

I går blev en af mændene indlagt på Køge Sygehus, han er dog udskrevet i dag.

LÆS OGSÅAsyl: Flere syrere søger til Danmark

Mændene tilhører det kurdiske mindretal i Syrien. De tør ikke vende tilbage til deres hjemland af frygt for mishandling, tortur og forfølgelse.

Og på tredje år venter de fortsat svar på, om de kan få asyl i Danmark.

Demo i København
I dag fandt der en større demonstration sted i København, som skulle sætte fokus alle asylansøgeres rettigheder.

Her var de sultestrejkende syrere også på dagsordenen.

2.000 mennesker gik fra asyllejren Kongelunden til Rådhuspladsen og derfra videre til Peblinge Sø, hvor der blev dannet en stor menneskekæde.

LÆS OGSÅAnnan: Syrien står på grænsen til borgerkrig

På Rådhuspladsen var flere hundrede mennesker samlet for at høre protesttaler. Demonstrationen var arrangeret af organisationen Trampolinhuset, der er et brugerstyret kulturhus for asylsøgere og danskere, som arbejder for en human flygtninge- og asylpolitik.

Hellere dø i Danmark
Den syriske asylansøgere Hassan Said var mødt op på Rådhuspladsen. Han sultestrejker ikke, men fortalte til politiken.dk, at de sultestrejkende på Sigerslev hellere vil dø i Danmark end rejse tilbage til Syrien.

Ingen af dem var mødt op til demonstrationen, fordi de var for svage.

Konflikten i det borgerkrigsramte Syrien har sat sine spor i den danske udlændingestatistik.

I årets første måneder har 222 syrere søgt asyl i Danmark, hvilket er en markant stigning sammenlignet med sidste år. I 2011 kom der i alt 463 syriske flygtninge til landet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken