Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 14. maj. 2012 KL. 06.30

Ungarske håndboldfans skabte uro i Viborg

Politiet brugte peberspray mod en gruppe ungarske håndboldfans. Fotograf kom til skade.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sejrsglæden blandt en gruppe tilrejsende ungarske håndboldfans tog en drejning mod uro, tumult og konfrontationer med kontrollører efter finalen i Cup Winners Cup i Viborg i aftes.

Forinden havde det ungarske hold FTC Budapest vundet en tæt kamp over Viborgs håndboldkvinder, og det fik ungarerne, der havde romerlys med sig, til at invadere banen, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi René Pagh.

»De løb ind på banen, og det blev forsøgt standset af de kontrollører, der var til stede i håndboldhallen. Men det lykkedes ikke, så der opstod tumult«, siger vagtchefen til Ritzau.

Peberspray blev brugt
Derfor blev politiet tilkaldt.

»Politiet blev sat ind med alt disponibelt mandskab, og her blev det nødvendigt at bruge peberspray mod nogle ungarske fans«, lyder det fra vagtchef René Pagh.

»Efter cirka 45 minutter kommer der ro på igen, og da spillerne forlader stedet, så forlader fansene også stedet«, fortæller vagtchefen og tilføjer, at der ikke blev anholdt nogen i forbindelse med tumulten.

KAMPREFERATViborg fejler i vigtige situationer og taber europæisk titel på gulvet

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad skræmte uroen mange af de øvrige tilskuere, der derfor forlod hallen inden sejrsceremonien. Samtidig kom en fotograf til skade, da en ungarsk fan slog ham, skriver avisen.

Op imod 250 fans var rejst til Viborg fra Budapest.

Viborg tabte finalekampen med 30-31. Det var det andet finaleopgør mellem de to hold, og det samlede nederlag lød på 60-62.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau