Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 22. maj. 2012 KL. 16.16

DMI advarer mod skybrud i Nordsjælland

Det er en god idé at tjekke, om kælderen kan klare et skybrud. DMI melder om skybrudsrisiko i Nordsjælland.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Vi er langt fra et skybrud som det, der ramte København den 2. juli sidste år.

Men det er en god idé at tage nogle forholdsregler og lige tjekke kælderen en ekstra gang, hvis man bor i Nord- og Nordvestsjælland.

Det siger vagtchef Steen Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

DMI har i dag udsendt en risikomelding for skybrud i Nord- og Nordvestsjælland.

VEJRETSe din lokale vejrudsigt på Vejret.dk

»I løbet af eftermiddagen og aftenen er der risiko for, at der kommer regn- og tordenbyger. Bygerne kan medføre lokale skybrud med 15 mm vand eller mere på 30 minutter«, siger vagtchefen.

LÆS OGSÅPilen peger mod en sommer med møgvejr

Næppe vildt dramatisk
Skybrud defineres som mere end 15 millimeter nedbør på 30 minutter.

Han understreger, at det altid er svært at sige, hvor kraftigt et skybrud bliver, og det er derfor, man skal tage sine forholdsregler.

»Men det bliver næppe vildt dramatisk«, siger Steen Rasmussen.

Skybrud er et typisk sommerfænomen, der hænger sammen med varme og sol, og derfor klinger risikoen også af i løbet af aftenen, når solen forsvinder.

Medførte milliardskader
Sidst på eftermiddagen den 2. juli blev stort set hele Storkøbenhavn ramt af et helt usædvanligt voldsomt skybrud, der medførte milliardskader på veje og bygninger.

LÆS OGSÅForbrugerrådet advarer: Læg en plan før næste skybrud

Skybruddet gik i land ved Hellerup, fortsatte ind over København og tabte så pusten over Køge.

I hovedstadsområdet faldt der mere end 30-90 millimeter regn i løbet af det meteorologiske lørdagsdøgn, der sluttede søndag klokken 8.

Normalen for København og Nordsjælland er 67 millimeter. Så det svarer til to gange månedsnormalen for området, oplyser DMI.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau