Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 22. maj. 2012 KL. 19.58

Skud affyret ved pizzeria i Aalborg

Skudepisode i det nordjyske. En person er sluppet uskadt, efter at der blev affyret flere skud fra en bil.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der er til aften blevet affyret adskillige skud mod en person ved et pizzeria i Aalborg. Det oplyser Nordjyllands Politi.

»Der er affyret tre til fire skud fra en bil«, fortæller politiets vagtchef Åge Pedersen til Ritzau.

Personen er sluppet uskadt fra skudepisoden, der fandt sted omkring klokken 18.40 i nærheden af Østre Anlæg i den nordjyske by.

»Det er ikke banderelateret. Det er formentligt noget internt familiemæssigt«, tilføjer vagtchefen.

Politiet har mistænkte
Politiet har allerede mistænkte i kikkerten, og »det kan ikke udelukke«, at de har relation til pizzeriaet, lyder det. Ingen er dog endnu anholdt i sagen.

Personen, som blev beskudt, er 29 år gammel.

Det er ikke første gang, at pizzeriaet har været udsat for ubehageligheder.

Ifølge Nordjyske.dk blev det udsat for groft hærværk natten til 30. december sidste år. Der var massive ødelæggelser efter eksplosioner - formentligt fra rørbomber - skriver avisen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau