For den 41-årige iranske statsborger Elias Karkavandi er dagens retsmøde i Højesteret afgørende for, hvordan hans liv fremover vil forme sig. Derfor er han nervøs og ønsker på forhånd ikke at tale med nogen.

Hans sag er da også en af de mest principielle, der har været for Højesteret gennem de seneste ti år, vurderer Anders Henriksen, der er lektor i folkeret ved Københavns Universitet.

»Hvis retten ender med at give ham medhold i, at stramningerne af hans vilkår var begrundet i et ønske om at beskytte statens sikkerhed, så må de stramninger, den tidligere regering indførte i udlændingeloven i 2008, falde bort«, siger han.

Regelsæt er på spil
Det er dermed selve den kontroversielle ændring af regelsættet over for personer på tålt ophold i Danmark, som man mener er til fare for statens sikkerhed, der er på spil.

Ændringen, der havde karakter af en særlov, og som fik navnet tuneserloven, blev gennemført i november 2008 af den daværende borgerlige regering i en aftale med Dansk Folkeparti.

Det skete, efter at dagbladet BT kort tid før havde afsløret, at en af de tunesiske statsborgere på tålt ophold i Sandholmlejren, som var mistænkt for at have planlagt drab på Jyllands-Postens tegner Kurt Westergaard, havde fået lov til at besøge sin familie i Aarhus og dermed periodevis havde opholdt sig ikke meget mere end 10 minutters gang fra tegnerens hjem.

LÆS OGSÅHædret byggefirma støtter iraner på tålt ophold

Det fik Dansk Folkeparti til at kræve en særlov, der begrænsede tuneserens bevægelsesfrihed, og den efterfølgende lov præsenterede sig som et af flere initiativer til at sikre en effektiv indsats mod terrorisme.

Derfor skulle personer, som var på tålt ophold, melde sig flere gange om ugen hos politiet, og kontrollen med, at personerne overholdt påbuddet om at opholde sig eksempelvis i Center Sandholm, skulle styrkes. Samtidig blev straffen for at overtræde meldepligten og påbuddet om ophold forhøjet.

Stramningerne ramte også Elias Karkavandi. Han fik i juli 2005 en fængselsstraf på et år og seks måneder for at have deltaget i et vagtkorps på Christiania i fem måneder. Vagterne skulle advare hashhandlerne i Pusher Street, hvis politiet var på vej.

Samtidig bestemte retten, at Elias Karkavandi, som havde fået ophold i Danmark i 1993, skulle udvises af landet i ti år. Men da han ikke kunne sendes tilbage til Iran, hvor der ifølge hans advokat, Christian Dahlager, påviseligt venter den kristne Karkavandi en dødsdom, blev han anbragt på tålt ophold i Center Sandholm.

Christian Dahlager, der har fået fri proces til at føre sagen i Højesteret, vil forsøge at overbevise retten om, at Elias Karkavandi, som følge af tuneserloven i 2008, reelt er anbragt under frihedsberøvelse.

»Og det er i åbenlys strid med bestemmelserne i den europæiske menneskerettighedskonvention«, siger Christian Dahlager.

Får 7 kroner og 90 øre
Advokaten fremfører, at Elias Karkavandi kun undtagelsesvis kan overnatte uden for centeret; han deler værelse med tre andre mænd; han har ikke adgang til at lave sin egen mad, har ikke ret til sociale ydelser, er ikke omfattet af sygesikringssystemet og har ikke ret til at påtage sig noget arbejde.

Han kan dog forlade centeret om dagen og modtager en daglig kontant hjælp på 7 kroner og 90 øre.

Iraneren fik ikke medhold i klagesagen i Østre Landsret i 2011, men siden har Udlændingestyrelsen erklæret, at Elias Karkavandi alligevel aldrig har været til fare for statens sikkerhed. Derfor mener Christian Dahlager, at det aldrig har været rimeligt at holde iraneren i lejren i Sandholm.

»Når han ikke kan udsendes af landet, og der heller ikke er udsigt til det det næste par år, er der ikke noget formål, der begrunder, at han skal opholde sig i Sandholm«, siger han.

LÆS OGSÅIraner på tålt ophold taber principiel sag i landsretten

Ifølge advokaten bærer iraneren tydeligt præg af det godt fem år lange ophold i Center Sandholm, og derfor vil advokaten have Højesterets ord for, at Udlændingestyrelsen skal indgå i en vurdering af iranerens sag, som indtil videre kun er behandlet summarisk. »Udlændingemyndighederne virker nærmest berusede af den politiske magt som følge af særloven, og man har ikke på noget tidspunkt villet vurdere nødvendigheden af indgrebet over for min klient«, siger han.

Christian Dahlager mener, at særlovens bestemmelser er udtryk for diskrimination, fordi hensynet til statens sikkerhed udelukkende rammer udlændinge og ikke danske statsborgere.

Cirka 38 er anbragt på tålt ophold i Danmark.

FACEBOOKBliv ven med Politiken