Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 24. maj. 2012 KL. 10.40

Journalist giver forklaring om narkoring bag lukkede døre

Politiet mener, at journalist har stået bag en storstilet indsmugling af kokain fra Sydamerika.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En freelancejournalist, som politiet mistænker for at være bagmand i en narkoring, har nu tilsyneladende tænkt sig at fortælle om sin rolle i den spektakulære kokainsag.

Men der hersker stor mystik om, hvad han egentligt har tænkt sig at sige.

Den kortklippede, 37-årig mand har i dag sat sig til rette i retssal 1 i Københavns Byret til et såkaldt indenretsligt forhør, der kommer til at vare det meste af dagen.

Men journalisten - som tidligere har skrevet harmdirrende artikler i Ekstra Bladet om narkohandlen på Vesterbro under titlen 'Dødens Købmænd' - nåede ikke at bekræfte meget andet end sit navn over for dommeren, inden pressen blev smidt ud af retslokalet under protest.

Forsvareren krævede nemlig lukkede døre, og da anklageren også tilsluttede sig, var sagen klar:

»Det er af hensyn til sagens oplysninger«, fastslog dommeren, da han lukkede dørene for offentligheden.

Sydamerikanere sendt i fængsel
Freelancejournalisten har siddet varetægtsfængslet siden juni sidste år. Politiet mener, at han har stået bag en storstilet indsmugling af adskillige kilo kokain fra Sydamerika.

Sagen begyndte at rulle, da politiet anholdt to sydamerikanske kurerer på en husbåd på Christianshavn.

De viste sig, at de på deres hotel i København opbevarede to kilo kokain. De er siden idømt hver seks års fængsel.

Narkobetjente fik derefter øjnene op for journalisten, som siden blev anholdt.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau