Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 26. maj. 2012 KL. 19.44

Historiker: Hvis journalist var agent, er det historiens ironi

Historiker blev beskyldt for, at Stasi havde snøren ude efter ham i Per Michaelsens bog.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvis det er rigtigt, at journalisten Per Michaelsen er identisk med den danske storspion, som koldkrigsforskeren Thomas Wegener Friis har opsporet via Stasi-arkiverne, så er der tale om en af de mest groteske agentsager i dansk historie.

Det mener historiker Claus Bryld, professor på RUC.

Kilder oplyser til Politiken, at koldkrigsforskeren har oplyst dem om, at journalisten Per Michaelsen er den storspion, som han i april oplyste offentligheden om. Thomas Wegener Friis selv har ikke ønsket at kommentere disse oplysninger.

LÆS MEREKendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen, alle leder efter

Claus Bryld er en af de mange danskere, der optræder i Per Michaelsen og Metter Herborgs bog 'Stasi og Danmark' fra 1996. I et af bogens afsnit skriver forfatterne således, at Bryld havde kontakt til en Stasi-agent, som blandt andet havde til opgave at hverve nye agenter.

»Hans beskyldinger mod andre rammer nu ham selv som en boomerang. Hvis det er korrekt, at han har været agent, er det historiens ironi - og en af de mest groteske danske sager, når det gælder agenter«, siger Claus Bryld og fortsætter:

»Som det ser ud nu, er det dybt forargeligt. I så fald har han både informeret Stasi, samtidig med at han har insinueret, at folk på venstrefløjen har været spioner alle sammen«.

Bog var led i kampagne
Claus Bryld fortæller, at han betragter Per Michaelsens bog som et indlæg i en kampagne, der startede i 1990'erne - en kampagne, hvor blandt andet Venstre-folk som Anders Fogh Rasmussen og Bertel Haarder og journalisten Bent Blüdnikow på Weekendavisen »svinede folk fra venstrefløjen til og insinuerede, at venstrefløjen som sådan bakkede op om Sovjetstyret«.

Tidligere justitsminister Ole Espersen er en anden af de mange, der omtales i Per Michaelsens bog 'Stasi og Danmark'.

I bogen skrives blandt andet om Ole Espersen, at kontorchefen i DDR'tv's Internationale Afdeling Christel Höhndorf skulle have lokket ud af Ole Espersen, at han »om cirka et år bliver Danmarks justistsminister«. Til dette konstaterer bogens forfattere:

»Denne oplysning må have været yderst interessant for Stasi, eftersom Danmarks justitsminister er øverste chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har et tæt samarbejde med alle NATO-landenes E-tjenester, og der er ingen tvivl om, at Stasi derefter har fulgt ethvert af Espersens skridt«.

LÆS OGSÅHans Engell var chef for spionmistænkt: »Jeg er meget, meget forundret«

Ole Espersen er »ikke spor overrasket« over, at en mand som Per Michaelsen nu mistænkes for at være storspion.

»Der var mange penge i at påstå, at venstreorienterede mennesker var landsforrædere og ikke til at stole på. Har Per Michaelsen været agent, har han levet et dobbeltliv, og det er der såmænd andre, der også har gjort«, siger han.

Per Michaelsen fik i 2000 Venstres frihedspris for sin bog sammen med medforfatter Mette Herborg.

»Det, der er mest overraskende er, at han fik den pris«, siger Ole Espersen.

LÆS ARTIKELVenstre-profil gav pris til mistænkt journalist: »Jeg vil følge sagen«

FACEBOOKBliv ven med Politiken