Formanden for regeringens rådgivende organ Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, stopper, når formandsperioden udløber til oktober.

Socialminister Karen Hækkerup (S) havde ellers gerne set, at den nyskabende og meget personligt engagerede børnerådsformand havde taget en tørn tre år mere, men Lisbeth Zornig Andersen vil hellere arbejde på en indsats for de dårligst fungerende børnefamilier.

I den forbindelse starter hun både en rådgivningstjeneste, en tænketank og en fond, der alle har det formål at skabe bedre vilkår for familier, der lever i ekstremt fysisk og mental armod, og hvor børn nemt kan lide overlast. Samtidig ansætter Socialministeriet Lisbeth Zorning Andersen til at lave opsøgende og undersøgende arbejde blandt de socialt truede børnefamilier.

LÆS ARTIKELPolitikere bakker op om Zornig

»Hun skal skaffe viden om, hvordan man udefra kan trænge ind i de ofte meget lukkede miljøer og hjælpe disse familier, som vi i dag ikke er særlig gode til at nå«, forklarer Karen Hækkerup.

Lisbeth Zornig Andersen kalder de tre formandsår »de hårdeste og sjoveste tre arbejdsår i mit liv«.

»Men som formand for Børnerådet skal jeg også engagere mig i emner som indeklimaet i skolerne og børns forhold til den økonomiske krise, og selv om det også er vigtigt, så er det ikke lige dét, jeg brænder for«, lyder Lisbeth Zornig Andersens forklaring til Politiken.

Hendes sag blev kendt af mange
Normalt er et formandsskifte i Børnerådet en ret udramatisk begivenhed. Men denne gang vil det givetvis blive mødt med følelsesladede reaktioner.

Med sin opvækst i usle kår på Lolland i et miljø præget af grove voksensvigt og voldelige og seksuelle overgreb – som hun har skrevet en bog og lavet en dokumentarfilm om – har Lisbeth Zornig Andersen været en børnerådsformand, som virkelig mange danskere har været på både fornavn og mellemnavn med, og mange så hende formentlig gerne fortsætte.

»Men jeg kan mærke, at jeg brænder så meget for at gøre noget mere for de allermest udsatte familier. At finde ud af, hvorfor de ikke fungerer, og hvad stiller vi op med det. Det kan jeg ikke gøre i Børnerådet, hvor fokus primært er på børnene«, forklarer hun.

DEBATDer er brug for kvinder som Zornig

DEBATTaler Børnerådets formand sin egen eller børnenes sag?

Lisbeth Zornig Andersen og socialministeren fastslår, at formandsskiftet intet har at gøre med kritikken rejst i Politiken af tidligere formand for Børns Vilkår John Aasted Halse.

Han fandt det problematisk, at Lisbeth Zornig Andersen bruger sin private historie i børnerådsarbejdet.

»Jeg er så ærgerlig over, at det debatindlæg kom lige nu, for jeg har planlagt dette skift siden december«, siger Lisbeth Zornig – og Karen Hækkerup nikker.

Børnerådets formand finder det ikke retfærdigt at påstå, at hun ensidigt har arbejdet for de allermest udsatte børn.

»Vi har i Børnerådet lavet en stor undersøgelse om børn i skilsmissefamilier og om børn og finanskrisen. Vi har fået indført i medieaftalen, at Danmarks Radio skal lave nyheder for børn, og vi har foretaget en undersøgelse af demokrati i børnehaven«.

Et af de helt store fremskridt, som blev endeligt vedtaget af Folketinget i fredags, er efter hendes opfattelse, at Folketingets Ombudsmand nu skal have et børnekontor, der kan undersøge konkrete problemområder og enkeltsager vedrørende børn. Et kontor, som børn kan klage til.

»Danmark har år efter år fået kritik fra FN og er blevet dumpet for, at danske børn ikke havde ret til at kunne klage til en uvildig instans. Nu sker der endelig noget«, siger Lisbeth Zornig.

LÆS ANMELDELSEStille film om børnerådsformands opvækst er uafrystelig

Samtidig får Børnerådet en ny rolle som mere opsøgende.

»Børnerådet vil ikke kunne gå ind i enkeltsager. Men rådet vil af egen drift kunne rykke ud til skoler, opholdssteder eller for eksempel fængsler og tale med børnene der for at finde ud af, hvordan forholdene generelt er, og hvad børn tænker om det. For eksempel kunne rådet undersøge, hvordan anbragte børn på institutioner oplever de voksnes magtanvendelse«, fortæller Lisbeth Zornig Andersen.