Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 27. maj. 2012 KL. 09.08

19 anholdt ved fredeligt karneval i Aalborg

Karnevallet i Aalborg var det »fredeligste«, politilchef mindes.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

19 personer fik problemer med lovens lange arm i forbindelse med et ellers fredeligt karneval i Aalborg lørdag.

De fleste blev anholdt på grund af overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Åge Pedersen.

»Det har været meget stille og roligt med kun 19 anholdte siden lørdag morgen klokken 8. Der er kun en alvorlig sag imellem. Resten er små sager«, siger Åge Pedersen.

24-årig var i livsfare efter knivstikkeri
Vagtchefen henviser til et knivstikkeri, hvor en 24-årig mand i første omgang var i livsfare, efter han blev stukket fem gange i ryggen og armen i en baggård i Markusgade. En 26-årig mand er anholdt i sagen.

LÆS ARTIKLEN Ung mand stukket ned kort før karneval i Aalborg

Derudover blev blandt andet en 19-årig mand fra Himmerland anholdt på Banegårdspladsen for at skubbe til forbipasserende og fornærme politiet.

LÆS OGSÅ Ung kvinde voldtaget på vej hjem fra karneval

Samme sted blev en 34-årig mand fra Østjylland anholdt, fordi han - trods gentagne opfordringer fra politiet - nægtede at forlade stedet. Begge er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Det samme er en 23-årig mand fra Aalborg, der kastede rundt med gadeskilte på Boulevarden.

Fredeligste karneval vagtchefen mindes
»Det er det fredeligste karneval, jeg kan mindes«, siger vagtchef Åge Pedersen.

En gruppe personer blev også anholdt på grund af en mindre voldsag. I alt fem mænd mellem 17 og 20 år og en 28-årig kvinde måtte følge med ordensmagten. Ingen kom alvorligt til skade.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau