Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 28. maj. 2012 KL. 18.25 opdateret 28. maj. 2012 KL. 18.34

Aalborgensere evakueret efter voldsom brand

Såvel opgange som en biograf er blevet evakueret. Ingen er kommet til skade.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En voldsom brand hærgede søndag eftermiddag flere beboelsesejendomme i Aalborg.

»Hovedbranden gik ud over en ejendom i Sankt Jørgens Gade, men også flere opgange i Hasseriisgade og biografen Metropol blev evakueret«, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Henrik Beck.

I Sankt Jørgens Gade blev nummer 4 og 8 evakueret - nummer 6 eksisterer ikke - mens nummer 2, 4 og 6 i Hasseriisgade blev evakueret.

Døre sparket ind
Politiet måtte i forbindelse med branden sparke »masser af døre ind«, siger vagtchefen.

»Det var for at være sikre på, at der ikke var nogen i lejlighederne. Mange låste jo hoveddøren, da de flygtede ud af huset«.

»Der var tale om en tagbrand - muligvis i noget tagpap, og på et tidspunkt stod der meterhøje flammer op fra taget«, fortæller Henrik Beck.

Branden skulle dog nu være under kontrol, og ingen personer er kommet til skade.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau