På hospitalet risikerer syge og svage ældre at havne på overfyldte medicinske afdelinger i en seng på gangen.

Når de kommer hjem, må de alt for ofte klare sig selv, de glemmer at drikke vand, og så går turen tilbage til hospitalet – hvor der ikke er blevet mere plads i mellemtiden.

Det skal være slut med, at ældre med kroniske sygdomme indlægges på hospitalerne gentagne gange uden at få det nævneværdigt bedre. Den type problemer vil kommuner landet over nu lægge sig i selen for at løse.

Skrue op for forebyggende indsats
Kommunerne vil oprette små hold af sygeplejersker, der sikrer hurtig og effektiv behandling og pleje døgnet rundt.

Det skal forhindre, at de svage ældre medborgere bliver indlagt igen og igen, og samtidig skal det bidrage til at gøre indlæggelserne så kortvarige som overhovedet muligt.

Samtidig vil kommunerne skrue op for den forebyggende indsats, så ældre med kroniske sygdomme som KOL, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og gigt får den nødvendige træning og bliver bedre til at mestre deres sygdom.

Endelig vil kommunerne etablere forsøg med såkaldt shared care for at undgå, at syge ældre havner alene i ingenmandsland uden hjælp fra hverken kommune eller sygehus.

Politisk udpil fra KL
Det fremgår af et nyt politisk udspil, som Kommunernes Landsforening, KL, offentliggør midt i forhandlingerne med regeringen om de økonomiske rammer for næste år.

Uden at sætte konkrete beløb på mener KL, at regeringen bør afsætte en større del af de samlede sundhedsudgifter til kommunerne i stedet for at give hele pengeposen til regionerne, der driver sygehusene.

»Vi ser desværre alt for mange eksempler på ældre med kroniske sygdomme, som kommer hjem fra hospitalet, bliver ramt af dehydrering og så bliver genindlagt meget hurtigt. Det koster samfundet dyrt, at de mennesker helt unødvendigt bliver indlagt flere gange. Derfor vil vi behandle dem på lokale sundhedscentre eller i de ældre borgeres eget hjem«, siger Erik Nielsen (S), formand for Kommunernes Landsforening.

Venter på proppede afdelinger
KL præsenterer samtidig en køreplan for, hvor hurtigt de nye tilbud til borgerne skal være etableret.

Allerede næste år vil kommunerne begynde arbejdet med at oprette akutteams med sygeplejersker, som skal overtage ansvaret for de kronisk syge i det øjeblik, hospitalet er færdig med at behandle dem. I dag venter færdigbehandlede patienter ofte på de proppede medicinske afdelinger, fordi der ikke er nogen til at tage sig af dem uden for hospitalets matrikel.

I 2014 skal der på tværs af landets 98 kommuner være ensartede tilbud til patienter med rygerlunger, diabetes, hjerte-kar-sygdomme samt gigt og andre lidelser i muskler og skelet.

Og i 2015 skal samtlige kommuner have etableret akutteams med sygeplejersker, der lynhurtigt rykker ud til syge ældre, så de slipper for at blive indlagt på hospitalet.

Borgerne skal skånes for lang rejsetid
»Landet over er der ved at blive etableret højt specialiserede supersygehuse, og mange danskere får længere rejsetid til hospitalet. Vi vil gerne skåne de borgere for lang rejsetid til hospitalet. Der er ingen grund til, at en borger kommer på supersygehus for at få renset et sår, når en sygeplejerske i vores akutteams lige så godt kan gøre det i et for borgeren trygt og hjemligt miljø«, siger KL-formand Erik Nielsen.

De seneste ti år er der afsat 23 milliarder kroner ekstra til sundhedsvæsnet, som primært er gået til behandling på sygehusene. Pengene er gået uden om kommunerne, og nu ønsker KL, at politikerne på Christiansborg i langt højere grad fokuserer på, hvad kommunerne kan bidrage med. Det kan godt være, det vil koste penge på kort sigt, men der er ifølge Erik Nielsen ingen tvivl om, at besparelsen vil være langt større.

»Både borgerne og økonomien vinder ved at give penge til den nære sundhed«, siger han.

Regionerne står til at miste millioner
Regionerne står til at miste opgaver og millioner, hvis politikerne på Christiansborg følger kommunernes udspil. Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), roser kommunerne for at ville øge fokus på forebyggelse.

»Men så ophører enigheden også. Det er meningsløst og dyrt at opbygge et parallelt miniputsundhedsvæsen, som kommunerne lægger op til. De taler jo om tilbud, som vi allerede har i regionerne. Vi skal i stedet koncentrere kræfterne om det, vi hver især er gode til. Det giver mere sundhed for pengene«, siger hun.

Minister har ingen kommentarer
I regeringen afviser sundhedsminister Astrid Krag (SF) at forholde sig til kommunernes krav om at få en større del af sundhedsmilliarderne.

»Jeg er helt enig i, at kommunerne har en vigtig rolle at varetage i forhold til at fremme borgernes sundhed. Men regeringen forhandler naturligvis med kommunerne ved forhandlingsbordet, og derfor har jeg ingen kommentarer til det konkrete udspil fra KL«, lyder det fra ministeren.

FACEBOOKBliv ven med Politiken