Det var omkring juletid, at Hans Peter og Gitte Sommer Haastrup-Nielsen begyndte at sætte spørgsmålstegn ved deres parforhold.

Fundamentale spørgsmål. Hvorfor hygger vi os aldrig sammen længere, altså bare os to? Har vi egentlig overhovedet haft sex, siden vores søn blev født?

Er vi i virkeligheden blevet venner og ikke mand og kone? Og så begyndte skænderierne for alvor.

Ni måneder tidligere havde de fået sønnen Erik. Det unge par gik ind i den nye forældrerolle med den naturlige tilgang, at sønnen fastlagde rammerne for familien. Hans Peter passede sine studier på kandidatuddannelsen som civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby, og Gitte gik derhjemme på barsel og passede Erik.

»Det var egentlig meget simpelt. Mad til Erik stod jeg for«, siger Gitte fra sin plads ved køkken-alrummets glasbord i familiens lille stuelejlighed i Vedbæk.

»Og mad til Gitte og mig var min opgave sammen med husholdningen i øvrigt«, supplerer Hans Peter. Han er 26 år, hustruen Gitte et år yngre.

Svært at være mand og kone
Indimellem fejrede de familielivets løbende triumfer:

»Vi må fortælle en hemmelighed. Erik har sovet igennem alle nætter. Altid«, nærmest hvisker Hans Peter fra den anden side af bordet.

Men de foretog sig aldrig noget, der ikke var direkte babyrelateret. Når Erik sov, gjorde Gitte og Hans Peter det samme.

»Vi var fuldstændig på standby for Erik«, som Hans Peter siger.

»For os var det ikke svært at være forældre. Det var vi virkelig gode til. For os var det svært at være kærester eller mand og kone«, siger Gitte.

Hun tænker lidt videre, mens Erik på hendes skød er i fuld færd med at pudse glasbordpladen med en vindrue i sin 14 måneder gamle hånd.

»Vi var et fantastisk team, men parforholdet eksisterede stort set ikke«.

Monologer og trækken i håret
På flere måder er Hans Peter og Gitte Sommer Haastrup-Nielsen prototypen på førstegangsforældre, der ifølge psykolog Tea Trillingsgaards ph.d.-afhandling er i overhængende risiko for at blive udfordret hårdt på parforholdet.

LÆS ARTIKEL Parforholdet presses efter første fødsel

Indtil for nylig havde de, hvad fagkundskaben ville betegne som et destruktivt skænderimønster.

»Det er typisk meget mig, der står og kører en monolog af, og så står Hans Peter der og trækker sig i håret«, siger Gitte.

Også på et andet parameter scorer det unge par højt i negativ forstand. Gitte blev ramt af en depression i 2009, som hun også var i behandling for igennem sin graviditet. Ifølge forskningsprojektet er psykisk sygdom en voldsom belastning for parforholdet. Her er det altafgørende for parrets trivsel, at der som i Gittes tilfælde bliver taget hånd om problemerne.

Men også et tredje – og mere glædeligt – forhold i afhandlingen kan Hans Peter og Gitte nikke genkendende til: den berusende følelse af nyforelskelse i forbindelse med graviditeten.

Bonus efter otte dage
Det tog Gitte lidt tid at overbevise Hans Peter om, at det var en god ide at få et barn. Inden Gitte blev gravid, havde parret været kærester i godt fire år. De mødte hinanden på et ungdomslederkursus i KFUM-spejderbevægelsen, og med lidt tilløb flyttede de sammen i en kollegielejlighed. De læser begge fortsat ingeniøruddannelser på DTU og har lagt store dele af deres studietid som aktive i universitetets studenterhus.

De ville begge gerne være forældre, helst til flere børn, i en forholdsvis ung alder. De følte sig sikre på hinanden som par, og da de fik mulighed for at flytte i en større lejlighed, var Hans Peter også ved at være moden.

»Vi er jo ingeniører, så der må gerne være lidt system i det«, som han siger.

Otte dage efter beslutningen om at få børn var der bonus.

»Jeg var bare fuldstændig oppe at ringe. Det var virkelig et af mine største ønsker, der blev opfyldt«, siger Gitte. »Jeg skulle lige vænne mig til det...«, bryder Hans Peter ind.

»For mig var det ligesom en nyforelskelse. Jeg fik sådan en følelse af, at Hans Peter havde givet mig det, jeg ønskede mig allermest i hele verden. Jeg var så begejstret og taknemmelig«, siger Gitte.

For Hans Peter kom en nyvunden lykkefølelse langsomt snigende, efterhånden som Gittes mave voksede. Om aftenen læste han Harry Potter-bøger højt for maven. De tog i biografen og på ugentlige københavnerture og planlagde bryllup.

»Vi ville gerne love hinanden noget som par, og nu kom Erik, så selvfølgelig skulle vi da giftes«, siger Gitte.

Nyforelskelsen forsvandt
Ti uger efter brylluppet blev Erik født. Og nyforelskelsen forsvandt. Det var ikke, fordi Hans Peter og Gitte ikke var glade for hinanden længere. De dyrkede bare ikke glæden. Overskuddet var der ikke, og månederne gik.

»Da vi så begyndte at sætte spørgsmålstegn ved det hele, begyndte vi at skændes«, siger Hans Peter. De fleste skænderier kom sig af banaliteter, små praktiske aftaler, der ikke blev overholdt.

»Det kunne være sådan noget med, at Gitte havde lovet at kigge efter Erik, og så kommer han alligevel pilende over i køkkenet, mens jeg står med frikadeller og oliesprøjt til højre og venstre. Hold kæft, hvor er det irriterende«, siger Hans Peter henne fra køkkenet, mens han forsøger at få Erik på armen til at tage så meget af yndlingsretten – most kartoffel, majs og kalkun på glas – i munden som muligt.

En sundhedsplejerske gjorde parret opmærksom på, at det er muligt at få professionel hjælp til at løse dagligdagens konflikter. På Center for Familieudvikling i København fik de nogle redskaber til at diskutere konstruktivt. I sin grundide handler det om at gøre en indsats for at forstå modpartens synspunkt, inden man tager til genmæle.

Alenetid giver et kick
For Hans Peter og Gitte har vejledningen i skænderier virket. Men det foreløbige vendepunkt har været at forpligte hinanden på at tage tiden til at være par.

»Det der med rent faktisk at gøre det, man siger, man gerne vil gøre sammen, det er svært«, siger Hans Peter.

»Det kom som en overraskelse for os, at det var det, der var svært. Ikke at få baby til at sove, men at blive ved med at være kæreste. Eller mand og kone, som vi jo er nu«, siger Gitte.

Det unge ægte- og forældrepar skændes stadigvæk nu og da. Men til forskel fra tidligere fylder de gode oplevelser i samlivet nu langt mere.

»Det giver et kick at sige ’nu har vi faktisk hygget os rigtig meget, kørt i biografen og bare været os’. Det kan give kræfter til en hel uge. Det er positivt, super fedt«, siger Hans Peter.

Hvordan har I det så lige nu?

»Vi er faktisk i fuld gang med at lave nummer to«, siger Gitte, som bliver afbrudt af sin mand:

»Og det er et fælles ønske«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken