Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 5. jun. 2012 KL. 13.02

Venstre kræver politi mod hash i fristaden

Hashhandlen kører på fuldt tryk i Christiania. Politiets stop for patruljering holder ikke, siger Venstre.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Politiet sender et meget uheldigt signal til rockere og andre, når man ikke forsøger at bekæmpe det store hashmarked i Christiania.

Det mener Venstres retsordfører Karsten Lauritzen, der er utilfreds med politiets beslutning om at lade Pusher Street i fred for patruljerende betjente.

Siden august sidste år, da der var voldsomme kampe med stenkast og varselsskud, har ordensmagten ikke generet hashhandlerne i Christiania.

Venstre: Det er uholdbart
I et svar til Karsten Lauritzen har Justitsministeriet for kort tid siden forklaret, at Københavns Politi »i en periode har valgt at nedtone sin fysiske tilstedeværelse på Christiania«.

Situationen er helt uholdbar, mener Karsten Lauritzen:

»Det siger sig selv, at når politiets ledelse i København vælger at acceptere, at Christiania er et lovløst område uden patruljering, så sender man et signal til de kriminelle elementer om, at de bare kan fortsætte med deres virksomhed«, siger han.

SKRIVEr Christiania på rette vej?

Årligt omsættes der for cirka en milliard kroner fra hashboderne i Christiania, skønner politiet ifølge Berlingske.

Tilsyneladende har især Hells Angels sat sig hårdt på markedet, hvor Pusher Street i øvrigt er ved at blive omdøbt til Green Light District.

Ministerium: Indsatsen fortsætter
Københavns Politi ønsker ikke at fortælle nærmere om strategien for politiindsatsen på Christiania.

Men Justitsministeriet forsikrer i svaret til Venstres retsordfører, at indsatsen mod den organiserede kriminalitet på området fortsætter »med uændret intensitet«.

LÆS OGSÅPoliti: Rockere er rykket tungere ind på Pusher Street

Stoppet for patruljering skyldes hensynet til sikkerheden for Christianias fredelige beboere og naboer - men også politifolkenes ve og vel indgår i politiledelsens overvejelser, fremgår det.

Karsten Lauritzen siger, at politidirektør Johan Reimann må gå til politikerne, hvis det forholder sig sådan, at der ikke er tilstrækkeligt med ressourcer til opgaven.

»Så skal vi nok hjælpe ham med at løse den«, siger Lauritzen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau