Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 7. jun. 2012 KL. 13.13

DF-profil boykotter statsmiddag for Kinas præsident

»Kinas diktator har jeg ærligt talt ikke lyst til at være til statsbanket med«, siger Søren Espersen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Dansk Folkepartis medlem af Folketingets Præsidium, Søren Espersen deltager ikke, når Hoffet holder statsmiddag under den kinesiske præsidents Hu Jintaos besøg.

»Jeg har stor respekt for, at Kongehuset skal gøre det, som Kongehuset skal, men jeg behøver ikke at deltage. Kinas diktator har jeg ærligt talt ikke lyst til at være til statsbanket med«, siger Søren Espersen til DR Nyheder.

Erhvervslivet håber på flere handelsaftaler
Det danske erhvervsliv ser frem til mødet med kineserne og håber på at få flere handelsaftaler i hus under besøget. Søren Espersen mener ikke, at han behøver at støtte besøget af den grund.

»Det glæder mig, at vi økonomisk får en masse ud af samarbejdet med Kina. Det gjorde vi også i 30'erne og 40'erne i forhold til nazi-tyskland. Der havde vi en af vores mest givtige perioder i historien. Det havde intet med politik at gøre. Det synes jeg vi skulle«, siger Søren Espersen til DR Nyheder.

LÆS OGSÅ Dansk Erhverv: Vi skal have endnu bedre fat i Kina

Men det bør ikke have indflydelse på, hvordan politikerne agerer.

»Det har ikke spor med det her besøg at gøre, og hvordan man modtager en kommunistdiktator«, siger Søren Espersen.

Tager i stedet til Folkemødet på Bornholm
I stedet for at tage til statsbanket skal Søren Espersen tilbringe weekenden til Folkemødet på Bornholm.

»Hvis det havde været et andet statsoverhoved, så havde jeg taget en flyver hjem fra Bornholm, men det her vil jeg altså ikke være med til«, siger han.

Ledende medlemmer af Folketinget bliver også væk
Ifølge DR Nyheders oplysninger er Søren Espersen ikke den eneste, der melder afbud til middagen med Hu Jintao. Fra Folketingets Præsidium er det kun formanden Mogens Løkketoft, der kommer. Både Marianne Jelved, Bertel Haarder, Holger K. Nielsen og altså Søren Espersen har meldt afbud.

Regeringen og Folketingets Præsidium med ægtefæller er inviteret til middagen den 15. juni.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

nyheder@pol.dk