Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 10. jun. 2012 KL. 10.18 opdateret 10. jun. 2012 KL. 12.02

Stor udrykning efter brandlugt på Christiansborg

Vagter mærkede røglugt og slog alarm, men brandvæsnet kunne ikke finde årsagen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En anmeldelse om røglugt på Christiansborg, der huser Folketinget, fik søndag morgen Københavns Brandvæsen til at rykke ud med en større styrke.

»Vi rykkede ud med temmelig mange ressourcer, som vi altid gør, når det er Folketinget, der handler om, men efter en gennemgang af hele bygningen lykkedes det os ikke at finde kilden til røglugten«, siger indsatsleder Magnus Mattsson, Københavns Brandvæsen.

Det var Folketingets betjente, der opdagede røglugten i et område omkring Landstingssalen.

Alarmen afblæst efter en times tid
Brandvæsnet fik alarmen klokken 08.16, men efter en times tid blev den afblæst igen.

Efter gennemgang af det meste af Christiansborg uden at finde kilden, overlod brandvæsnet det til folketingsbetjentene i samarbejde med en elektriker at gennemgå bygningen.

Det menes at være kortslutning i en elektrisk installation, der er årsag til lugten.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau