Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 11. jun. 2012 KL. 18.07

Olivers far er lettet over at slippe for udlevering

Olivers mor i Østrig har afslået invitation til forligsmøde, siger talsmand for faren.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Han er glad og lettet«.

Sådan fortæller Janus Bang om Thomas Sørensens reaktion, efter at Justitsministeriet mandag har afvist at udlevere Sørensen til en straffesag i Østrig.

Siden begyndelsen af april har Janus Bang fungeret som talsmand for faren, der kørte til Graz i Østrig og hentede sin fem-årige søn Oliver hjem til Danmark.

Men de østrigske myndigheder reagerede ved at efterlyse faren internationalt, og en dommer udstedte en såkaldt arrestordre.

Det betød, at faren blev afhørt af Nordsjællands Politi, men nu har Justitsministeriet altså afvist det østrigske krav.

»Det er jo det resultat, vi har ment, der skulle komme ud af det her«, siger Janus Bang om afgørelsen.

LÆS OGSÅOliver-sagen: Justitsministeriet afviser at udlevere far til Østrig

Den østrigske myndigheder har tillagt moren forældremyndigheden, men omvendt har en dansk domstol givet faren fuld forældremyndighed.

Janus Bang siger, at moren i Østrig har afslået en invitation om at komme til Danmark for at få striden mellem forældrene løst.

I langt de fleste sager efterkommer Justitsministeriet anmodninger fra andre EU-lande om udlevering til straffesager.

Det hører altså til sjældenhederne, at Danmark siger nej til at udlevere også egne statsborgere til andre EU-lande.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

ritzau