Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 12. jun. 2012 KL. 19.37

Iranere stopper sultestrejke

De 7 iranere, der har sultestrejket i mere end 20 døgn, stopper strejken.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De iranere, der har sultestrejket siden 23. maj, stopper aktionen fra i dag.

»De danske myndigheder er blevet opmærksomme på, hvordan danske asylansøgere har det i flygtningelejre, og på hvordan regimet i Iran krænker menneskers rettigheder. Derfor afslutter vi sultestrejken«, siger talsmand fra Asylret, Said Parvin, til politiken.dk.

LÆS OGSÅSultestrejkende iranere er desperate efter nyt opholdssted

»Det vigtigste for os var at gøre de danske myndigheder opmærksomme på vores sag, og det har vi gjort. Vi betragter det, som om aktionen er lykkedes, fordi alle folketingspartier har taget stilling«, siger han.

Ingen skader
Ingen af de sultestrejkende iranere, der i dag stoppede aktionen, har lidt alvorlig skade.

Tre fik dog lægeligt påbud om ikke at fortsætte strejken.

LÆS OGSÅNy udlændingeaftale kan få syrerne ud af asylcentrene

Sultestrejken opstod oprindeligt blandt afviste syriske asylansøgere 7. maj, og 23. maj begyndte en gruppe iranere at sultestrejke i Stefanskirken på Nørrebro i København.

Sultestrejkerne blev sat i værk for at skabe opmærksomhed om asylansøgernes forhold i Danmark og særligt på dem, der er afvist, men af forskellige årsager ikke kan vende hjem.

Da aktionerne var på deres højeste sultestrejkede omtrent 100 afviste asylansøgere på landets asylcentre samt i København. 72 syriske flygtninge stoppede deres aktion 31 maj, og dermed er den samlede aktion nu afblæst.

Opnåede ikke asyl
Hvad har de iranere, der har sultestrejket, konkret opnået?

»Vi har fokuseret på asylansøgeres og flygtninges rettigheder generelt ifølge FN konventioen. Vi tænker ikke på individuelle sager, vi tænker bredt på asylansøgeres tarv. Det er det, der har været afgørende for os«, siger Said Parvin.

LÆS OGSÅIraner: Foreningen Asylret styrer alt omkring sultestrejke

Så situationen er sådan set ikke ændret for de iranere, der har deltaget i strejken?

»Nej, ikke så vidt vi ved. Myndighederne tager ikke individuelle sager op. Derfor stiller vi krav om, at Danmark lever op til konventionen, for gør de det, opnår dem, der flygter på grund af religiøs eller politisk undertrykkelse absolut beskyttelse. Derfor kigger vi generelt på sagen og ikke individuelt«, siger Said Parvin.

Gruppen Asylret, der har organiseret sultestrejken, vil fortsætte aktionen i form af protester, demonstrationer og gadeteater for at fastholde Danmark i at leve op til konventionen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken