Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 14. jun. 2012 KL. 12.17

Politiet slår til mod formodede hælerkiosker

Indbrudstyve har tilsyneladende kunnet omsætte deres tyvekoster til kontanter i fire kiosker i Nordsjælland.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I en koordineret aktion har politiet, Skat og fødevarekontrollen ransaget fire kiosker og fem privatadresser i Helsingør-området og i Sverige.

Razziaen finder sted i kølvandet på en politiefterforskning, som har peget på, at »indbrudstyve frit har kunnet omsætte deres tyvekoster til kontanter i disse kiosker«, skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

»Vi har haft en mistanke om, at de har modtaget tyvekoster fra blandt andet indbrud og givet pengebeløb til dem, som kom med dem. Bagefter ekspederede de dem formentligt videre«, uddyber efterforskningsleder Martin Tang til Ritzau.

Slagvåben, kontanter og klippekort indgår i efterforskningen
Ved onsdagens ransagninger fandt man over 150.000 kroner, to slagvåben, klippekort, elektroniske varer og forskellige id-papirer. De indgår nu i den videre efterforskning, lyder det.

Skat og Fødevarekontrollen havde også gang i bødeblokken under aktionen og konfiskerede desuden flere kilo fødevarer.

Nordsjællands Politi betegner aktionen som en »succes« og vil sigte flere af kioskpersonerne i sagen. Hvor mange vides dog endnu ikke.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

ritzau