Et voldsomt epileptisk krampeanfald hos kaptajnen tvang i september en snarrådig styrmand på et fly fra Danish Air Transport ned i Turkmenistan.

Det fremgår af en rapport fra Havarikommissionen, som netop er offentliggjort i dag. Ingen ud over kaptajnen selv kom til skade i den dramatiske hændelse, som skete i fuld flyvehøjde.

»Denne type af anfald anser Havarikommissionen for at være specielt kritisk for flyvesikkerheden, idet anfaldet kommer uden forudgående varsel, og flyvebesætningsmedlemmet under krampeanfaldet kan udføre ukontrollerede bevægelser med stor kraft«, konkluderer havariefterforskerne.

»Samtidigt kan besætningsmedlemmet ikke mærke smerte og er ikke bevidst om anfaldet. Efter anfaldet vil besætningsmedlemmet intet kunnet huske fra den periode, hvor anfaldet var i udbrud«, fremgår det.

Pludselige voldsomme kramper
Danish Air Transport er et lille dansk flyselskab, som for øjeblikket har kontrakten på forsvarets flyvninger frem og tilbage til Kabul i Afghanistan. Passagererne er typisk soldater på vej til og fra orlov, samt besøgende fra presse og myndigheder.

MD83-flyet, som havde 90 passagerer og en besætning på fem, var lettet 29. september knap 6.30 lokal tid, og var nået op i sin flyvehøjde på godt 10 kilometer, da kaptajnen efter aftale, 7.15 Kabul-tid, lænede sig tilbage for at lukke øjnene et kort øjeblik.

BAGGRUNDLæs efterforskernes rapport (eksternt link, pdf)

Derfor var han heller ikke flyvende pilot, da han pludselig gik i krampe.

»Uden forudgående varsel fik kaptajnen voldsomme kramper. Hans krop var spændt bagover i en bue, og fødderne blev med stor kraft sparket ned i gulvet gentagne gange«, skriver Havarikommissionen.

»Det resulterede blandt andet i, at han slog hovedet bagud ind i cockpittets paneler og derved påførte sig selv skader i hovedet. Herefter sank kaptajnen sammen. Flyvestyrmanden forsøgte at komme i kontakt med ham, dog uden held«, fremgår det.

Måtte sikkerhedslande i Turkmenistan
Styrmanden, som nu var den eneste, der kunne flyve flyet, fik kabinechefen til at forsøge at trænge igennem til kaptajnen.

Da det ikke lykkedes, bad styrmanden i stedet kabinechefen bakse kaptajnen ud af cockpittet, så han ikke forsøgte at tage kontrollen med flyet.

Styrmanden og chefen for kabinepersonalet blev enige om at gå ned hurtigst muligt for at få kaptajnen under behandling, og fik efter sprogvanskeligheder informeret Ashgabat Lufthavn i Turkmenistan om beslutningen.

Samtidig fandt kabinechefen en læge ombord, som tilså kaptajnen på stedet, imens han kom til bevidsthed »i nogen grad«.

Kaptajnen kunne ikke huske sit eget navn
Men efter krampeanfaldet var kaptajnen påvirket og rundt på gulvet.

»Kaptajnen var svært konfus og kunne ikke huske sit eget navn, alder, dato eller hvad der var indtruffet. Han afviste tillige, at han havde slået sig«, skriver Havarikommissionen.

Imens styrmanden bad om at få den medfølgende flymekanikker ud i cockpittet for at sidde i kaptajnens sæde, insisterede den forvirrede kaptajn på at komme tilbage.

Og kabinepersonalet kunne ikke stoppe den granvoksne mand, som efterhånden var ved fuld bevidsthed.

»Kabinechefen prøvede at forhindre at kaptajnen kom tilbage til cockpittet. Hun forklarede ham, at han var syg, og han skulle sætte sig ned og hvile sig. Kaptajnen insisterede på at komme tilbage til cockpittet og gik derefter ind i cockpittet«, fremgår det.

Krævede at køre flyet ind fra landing
Kaptajnen kunne stadig ikke huske, hvad der var sket, eller hvorfor flyet skulle lande, men lod sig overbevise om at holde fingrene fra instrumenterne, imens styrmanden sørgede for at få flyet sikkert ned.

Først under indflyvningen blev passagererne briefet om, hvad der var hændt, hvorefter flyet landede normalt.

Tilbage på jorden havde kaptajnen dog igen svært ved at forstå, at han var midlertidigt sygemeldt. Han ville styre flyet på jorden, hvilket styrmanden gik med til under protest.

»Flyvestyrmanden sagde til kaptajnen, at han kørte for hurtigt, hvortil kaptajnen svarede, at han havde kontrollen over luftfartøjet. Flyvestyrmanden følte sig tryg ved at lade kaptajnen køre luftfartøjet, fordi han til enhver tid kunne stoppe luftfartøjet med sine bremsepedaler«, skriver Havarikommissionen.

Styrmand i vanskelig situation
Politi og ambulance stod klar ved ankomsten, og på trods af at kaptajnen indledningsvist nægtede at komme på hospitalet, fik flyvestyrmanden, kabinechefen og den ombordværende læge i fællesskab overtalt ham.

Havarikommissionen vurderer i sin rapport, »at flyvestyrmanden var kommet i en vanskelig situation i forbindelse med hændelsen«.

Godt nok kunne han flyve flyet alene, men »samtidigt skulle flyvestyrmanden vurdere, hvordan han skulle håndtere kaptajnen under og efter kaptajnens krampeanfald«.

»Kaptajnen var efter anfaldet ikke i stand til at forstå, hvad der var sket, da han intet kunne huske og tillige var konfus. Med den baggrund var det forståeligt og ikke utænkeligt, at kaptajnen ville kunne anvende sin autoritet eller magt for at komme tilbage i cockpittet, hvis han blev nægtet adgang til cockpittet«, skriver efterforskerne yderligere

Generaliseret krampeanfald
Havarikommissionen vurderer samtidig, at den usædvanlige begivenhedsrække ikke er en del af en flybesætnings træning.

Den vurderer, at kaptajnen, som havde bestået sit helbredstjek uden anden anmærkning end, at han skal bruge kontaktlinser, fik et såkaldt generaliseret krampeanfald.

Det fremgår af et bilag fra en sundhedshjemmeside, at lidelsen i folkemunde hedder 'ligfald', tidligere 'grand mal'.

»Uden forudgående varsel styrter personen til jorden, eventuelt med et skrig. Vejrtrækningen ophører, og der optræder stivhed af arme og ben, de såkaldte toniske kramper, som efterfølges af rykvise trækninger, også kaldet kloniske kramper«, fremgår det.

»Herefter ligger personen stille hen, ofte blå i hovedet, indtil vejrtrækningen igen begynder af sig selv«, står der.

Havarikommisionen: Usædvanlig begivenhedsrække
Det fremgår ikke, om kaptajnen stadig flyver for Danish Air Transport. Det er Trafikstyrelsen som afgør om han kan flyve videre, efter en grundig lægeundersøgelse, oplyser Havarikommissionen.

Her kalder chefen Martin Puggård hændelsen usædvanlig.

»Vi oplever ind imellem, at flyvebesætningsmedlemmer bliver uarbejdsdygtige i forbindelse med madforgiftning, mavekramper eller lignende. Men sådan et tilfælde som dette, ser vi sjældent«, siger han.

»Det ene er voldsomheden af krampeanfaldet, og det andet at piloten bliver diffus, som han gør. Det med at han kommer så diffus tilbage og ønsker at flyve videre, er ikke noget vi oplever tit«, siger Martin Puggård.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken