Trods ledige ambulancer få minutter væk måtte et 20-årigt kvindeligt voldsoffer ligge alvorligt skadet på jorden i Ørstedsparken i det indre København i over en time og vente på hjælp.

Det overfald, kvinden har været udsat for, er så voldsomt, at hun har kraniebrud, brækket kraveben og hul på trommehinden. Hun bløder fra næsen, og hendes bukser er knappet op, hvilket ifølge politiet indikerer forsøg på voldtægt.

Episoden fandt sted natten til fredag 1. juni, hvor der var Distortion-fest i København.

Først efter ny opringning lykkes det
Mens en ung mandlig forbipasserende forgæves forsøger at overtale medarbejderen på Region Hovedstadens alarmcentral til at sende en ambulance, ligger den unge kvinde stærkt frysende, hyperventilerende og jamrende på den kolde jord i parken. Først efter at den mandlige forbipasserende har hentet sin kæreste, som foretager endnu en opringning, lykkes det at overbevise alarmcentralen om, at der er brug for assistance.

Første opringning til alarmcentralen sker klokken 4.16. Ambulancen ankommer klokken 5.15, hvorefter kvinden køres til Rigshospitalets traumecenter.

Akutchef: Vi får ikke alle oplysninger
»Vi får ikke ved første opkald oplysningerne om disse skader, og at der er tale om et overfald, og derfor vurderer vi i første omgang, at der ikke er brug for en ambulance«, siger Freddy Lippert, akutchef i Region Hovedstaden.

Ifølge Freddy Lippert er alarmcentralens retningslinjer, at der skal være tale om akut sygdom eller tilskadekomst, før der sendes en ambulance.

Ifølge akutchefen kan det være vanskeligt at få et korrekt billede af ulykkes- eller skadessituationen via telefonen. I tvivlsfælde sender man derfor hellere en ambulance for meget end for lidt, forklarer Freddy Lippert.

Men er der ikke tale om et tvivlstilfælde her?

»I første samtale lyder det alene, som om der er tale om en beruset person. Der er desværre ikke noget af det, vi får at vide i den første samtale, som tyder på akut sygdom eller tilskadekomst«.

»Frustrerende svært«
I får blandt andet oplyst, at der er tale om en kvinde, der ligger i Ørstedsparken og tydeligvis har ondt. I får også at vide, at hun bløder ud af næsen. Er det ikke nok?

»I sig selv er det ikke«, siger Freddy Lippert, som efterfølgende har gennemgået episoden. Han fastholder, at alarmcentralen har fulgt retningslinjerne i den pågældende situation, men ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at få bedre oplysninger frem i første omgang.

»Jeg har selv lyttet båndene igennem, og det er en vanskelig sag, men den er håndteret efter de retningslinjer, vi har for, hvornår vi sender ambulancer«, siger han.

Pigens mor: Det er under al kritik
Akutchefens forklaringer overbeviser dog ikke den tilskadekomne piges mor. Hun mener, at det er under al kritik, at datteren får lov til at ligge så længe og vente.

»Det er slet ikke godt nok. Hvis der er bare den mindste tvivl, bør man sende hjælp. Jeg synes, det er forfærdeligt at tænke på, at man i dagens Danmark kan ligge i så lang tid uden at få hjælp«, siger hun.

For at beskytte datterens identitet ønsker hun ikke sit navn offentliggjort.

Forbipasserende undrer sig også
Den forbipasserende, der foretager den første opringning til alarmcentralen, er Mike Friis Østergaard. Han undrer sig også over alarmcentralens håndtering af situationen.

»Det er dybt frustrerende og utilfredsstillende, at det skal være så svært at få fat i en ambulance«, siger han.

»Da jeg ringede til alarmcentralen, blev det hurtigt min opgave at vurdere, hvor alvorlig situationen var, og om pigen havde været udsat for et overfald, voldtægt eller en ulykke. Det er jeg ikke fagligt kompetent til. Det var meget ubehageligt at stå med ansvaret alene i så lang tid«.

Freddy Lippert afviser, at det i forbindelse med ulykke eller tilskadekomst er op til dem, der alarmerer alarmcentralen, at vurdere situationens alvor.

»Det er op til os at vurdere, hvor slemt det er. Den, der ringer op, skal bare efter bedste evne besvare de spørgsmål, vi stiller. Men det kan selvfølgelig være vanskeligt«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken