Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 19. jun. 2012 KL. 12.49

Nationalbanken har for første gang solgt obligationer til minusrente

Det er kun nationalbankerne i Danmark og Schweiz, der er i stand til at sælge gæld til investorer med negativ rente.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Det er lidt af en historisk dag for Nationalbanken. For første gang nogensinde har banken nemlig solgt obligationer til en negativ rente.

Det er toårige danske statsobligationer, der er blevet solgt til en negativ rente på minus 0,08 procent. Ved den forrige auktion lå renten på 0,31 procent.

Presset på kronen bliver for stærkt
Det er en af Nationalbankens vigtigste opgaver at vogte over kronens kurs.

Når investorerne fortsat flygter fra den usikkerhed og de spændinger, der er i eurosamarbejdet, bliver presset på kronen for stærk.

Og Nationalbanken, der i forvejen har ekstremt lave renter på hylderne, svarer igen med at gøre renterne negative.

LÆS OGSÅDanmark oplever det største pres på kronen i syv år

Ud over Danmark er det ifølge Borsen.dk kun Schweiz i Europa, der er i stand til at få betaling af investorerne for at sælge gæld til dem.

Og det kan de to lande, da det er sikrere for investorerne at investere her end i andre europæiske lande.

Danmark kan betale gæld uden renter
Når investorerne higer efter dansk sikkerhed, så er de også parate til at glemme alt om det udbytte, der normalt følger med, når man køber et lands gæld gennem opkøb af statsobligationer.

Og for Danmark har det den fordel, at den negative rente betyder, at statskassen kan finansiere et underskud uden at skulle betale renter.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau