Den dyrt indkøbte studenterhue får hug, når de unge studenter og studiner i ugens løb springer ud.

Men det er vidt forskelligt, hvordan det foregår - og hvad det betyder.

For selv om huerne og pensum ligner hinanden, er traditionerne forskellige fra gymnasium til gymnasium.

Spring i springvandet
Clara Bredsdorff fra på Nørre Gymnasium i København fortæller, at en af deres huetraditioner er, at hvis man hopper i Københavns Kanal eller bader i springvandet på Gammeltorv i Indre By, så får man en »flot« bølge tegnet på siden af sin hue.

»Du får ét hak, hvis du kaster op«, fortæller hun grinende. Traditionerne er sjove, men skal tages med et gran salt, det er ikke alle, der overholder dem. Men huen er alligevel en god anledning til snak efter festen, den røber jo aftenes forløb.

»Der er hemmelige steder inde i huen, hvor man kan skrive frække beskeder til hinanden«, røber hun.

Hak i studenterhuen
For Clara Bredsdorff er huen blot et symbol, der gerne må hakkes og hugges i.

»Huen handler om min frihed, og den skal direkte fra studenterkørslen med på Roskilde Festival«, fortæller Clara Bredsdorff, som bliver student i denne uge.

Det betyder ikke noget, om den bliver beskidt eller skulle risikere at blive væk på sommerens festival.

LÆS ARTIKEL Studenter uden huer er fortid

Første student hejser flaget
En særlig tradition på netop Nørre Gymnasium er, at den elev der først får huen på, skal hejse flaget med skolens rektor til den afsluttende ceremoni. Efterfølgende kommer den lokale presse, og eleven kommer i avisen.

»Det er mega nederen, hvis den sidste eksamenskarakter er dårlig, for den bliver foreviget i midten af huen«, siger Clara Bredsdoff.

Et stort hoved koster en kasse øl
På landet største gymnasium, Silkeborg Amtsgymnasium, er huetraditionerne også bevaret. Her koster det en kasse øl for den pige, der har det største hoved.

Det har Pernille Bendzen fra 3.C. Derfor skal hun sørge for, at der kommer en kasse øl med, når hendes klasse skal køre i vogn rundt til hinandens forældre. Det mindste drengehoved skal også hoste op med en kasse øl - på den måde er bajere på køreturen sikret.

»Det er meget sjovt, men også lidt fjollet«, siger hun og tilføjer, at sange om huens farve i stor stil tages i brug. For eksempel sangen om, at STX'ernes røde og hvide hue er en den eneste rigtige.

Bliv oppe hele natten og få et hak i hatten
Et hak i huen i Silkeborg betyder, at man har festet hele natten og derfor set solen stå op. Det skal tages som en ufordring - hvem går i seng klokken fem, hvis man kan få et hak for at holde sig vågen en halv time mere?

Pernille Bendzen skal ikke på Roskilde med sin hue, men til gengæld håber hun på, at hun må bruge den på sit arbejde som postbud. Hun regner med, at have huen på i mindst tre uger, da sommerferien derefter byder på en rejse til USA.

»Der betyder den jo ikke noget for nogen, så jeg tager den nok ikke med«, forklarer hun og tilføjer lige en sidste regel:

»Når man skriver beskeder i hinandens huer, skal man passe på med ramme guldet i midten af huen, for skriver man der, betyder det, at man bliver gift«, forsikrer hun.

Firmaer med til at skabe traditioner
Går man ind på de firmaer der sælger studenterhuerne til de studerende, finder man mange forskellige traditioner beskrevet.

Det har elevrådsformanden August Vigndigen Smolarz på Silkeborg gymnasium opdaget. Han går i 2 g, men har som elevrådsformand været med til de møder, hvor firmaerne præsentere deres produkter.

LÆS ARTIKEL I POLITIKEN FRA 1915:Fra Konkurrencen om en ny kvindelig Studenterhue

»I den sammenhæng gør de samtidig opmærksom på, hvilke traditioner, der er forbundet med huen«, siger han. Han er derfor i tvivl om, hvor mange af traditionerne, der egentlig stammer fra eleverne selv, og hvor mange der følger med i købet af huen.

Hvad enten hak i huen skyldes traditioner eller et simpelt reklamepåhit vil unge over hele landet i denne tid drikke, feste, kysse, hoppe i haven og se solen stå op - i håb om få at et hak i studenterhuen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken