Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 3. jul. 2012 KL. 17.02

S-tog kører normalt efter kabeltyverier

Der kører igen S-tog tog mellem Ny Ellebjerg og Brøndby Strand.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

S-togspassagerene på flere strækninger måtte i dag i mange timer kigge langt efter de røde tog.

På grund af tyveri af kobberkabler i nat var S-togsdriften mellem Ny Ellebjerg og Brøndby Strand indstillet fra tidligt i morges og til klokken 15 i dag. Som erstatning blev der indsat togbusser.

På strækningen mellem Brøndby Strand og Køge kørte der tog hvert 20. minut.

Kobbertyvene slap afsted med cirka 100 meter kabler fra Åmarken Station, og de manglende kabler betød, at signalerne ikke fungerede.

Koster dyrt
Tyveri af kobberkabler er et stort problem. Sidste år brugte afdelingen Teknisk Drift, Strøm, i Banedanmark alene 17 millioner på at rette fejl på skinnenettet.

Omkring halvdelen af de penge kunne relateres til kobbertyverier.

Herudover har to andre afdelinger også udgifter forbundet med kobbertyverier.

LÆS MERE Togdrift indstillet efter kabel-tyveri

Det er så godt som umuligt at overvåge hele det danske jernbanenet, og derfor går Banedanmark nu væk fra kobber.

Hver gang der lægges nye kabler ned, anvender man nu i stedet et andet metal.

Ole Løkkegaard, der er teamleder i afdelingen Teknisk Drift, Strøm, i Banedanmark, opfordrer borgere til at reagere, hvis de ser noget mistænkeligt.

LÆS OGSÅNattens kabeltyveri koster hundredtusindvis af kroner

»Jeg vil gerne opfordre folk til at kontakte politiet, hvis de ser noget mistænkeligt. Det kunne for eksempel være folk, der går rundt ude på sporene. Ingen skal opholde sig derude, så gør nogen det, er det i sig selv mistænkeligt«, siger Ole Løkkegaard.