Unge, der vil skifte uddannelsesretning efter en bachelor tvinges til at tage et suppleringskursus, inden de må fortsætte.

Dermed bliver cirka 800 årligt forsinket et halvt år – stik imod regeringens hensigt om at få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet.

Det rammer blandt andre studerende, der har en humanistisk bachelor og vil have en samfundsvidenskabelig kandidatgrad. Men også unge med en professionsbachelor som lærer eller sygeplejerske, der vil tage en kandidatgrad.

Kurset tager ofte et halvt år ekstra og er uden SU, fordi det ikke er et fuldtidsstudium.

»Meningsløst«
Det er meningsløst, siger formanden for Danske Studerendes Fællesråd Torben Holm:

»Der kan være god ræson i, at universiteterne beder om, at man tager noget supplering for at komme ind på en ny uddannelse. Det eneste, vi beder om, er, at man kan følge suppleringskurset sideløbende med, at man tager kandidaten, så man undgår at komme bagud og miste SU’en«, siger han og tilføjer:

»Så ville vi undgå at komme bagud med studiet og miste SU’en. Det smadrer fuldstændig folks økonomi. Det her er en administrativ ged, som ingen bliver gladere af«.

Inflation i kurserne
Godt 800 studerende blev i 2010, hvor de seneste tal er fra, frataget deres SU og sat på standby på studiet. I 2009 gjaldt det ifølge Uddannelsesministeriet 760 personer.

»For dem, der oplever det her, er det et massivt problem, for man ødelægger deres liv i det halve år«, siger Torben Holm.

Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen kan universiteterne »stille krav om supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på opfyldelse af adgangskrav«.

Men kurserne har grebet om sig, siger Torben Holm.

»Der er gået inflation i det her. Især på RUC «, siger han.

Unge må tænke sig om
Studiechef på RUC Inger Rossing Jensen kan ikke »umiddelbart« svare på, hvor mange med en bachelor, der i øjeblikket er i gang med et suppleringskursus. Hun understreger, at kurserne skal sikre, at folk er kvalificerede til at starte på den ønskede kandidatuddannelse.

»Hvis de studerende lader være med at skifte studie, kan de godt blive færdige til tiden. Skifter de, har det nogle omkostninger. Det må man acceptere, men det er jo ikke fordi, de bliver sat helt tilbage til start«, siger hun og tilføjer:

»Selvfølgelig kan man fortryde i løbet af uddannelsen, og jeg kan godt forstå de studerendes frustration over at skulle supplere uden at kunne få SU. Men de må også selv tænke sig om. Det er lidt deres egen fejl, at de ikke sørger for at beslutte sig for det rigtige valg i tide«, forklarer Inger Rossing.

Minister: Vi ser på det
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er enig med de studerende i, at det er et problem, at de mister SU’en og bliver sat på stand by på grund af suppleringskurserne.

»Vi vil derfor tage lovgivningsmæssigt initiativ til, at kurserne kun skal være der, når der er helt særlige faglige grunde til det. Der er absolut ingen slinger i valsen, vi er i fuld gang med at se på det«, siger ministeren og tilføjer:

»Der kan så være steder, hvor kurserne alligevel er relevante, fordi skiftet er meget stort. Der er man nødt til at kompensere for, at man ikke har taget den bachelor, der umiddelbart passede til kandidaten. I de tilfælde kan det være fornuftigt at kigge på, om ikke kurserne og kandidaten kan foregå samtidig«.