Fødevareministeriet har nu fastlagt, hvor de meget omtalte randzoner langs vandløb og søer skal ligge.

Dermed kan randzonerne, som blandt landmænd har mødt massiv kritik, som planlagt træde i den 1. september. Det oplyser Fødevareministeriet.

»Nu er enderne samlet, og vi kan tage et vigtigt skridt i retning af at skabe en bedre balance mellem landbrug og natur og sikre et godt vandmiljø«, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S).

Der skal skabes ny natur
»Randzonerne er det stærkeste og mest effektive redskab vi har til at nedbringe udledningen af kvælstof, fosfor og sprøjtegifte i vandmiljøet. Derfor er det yderst vigtigt, at vi har fået initiativet i gang effektivt og efter planen«, tilføjer hun.

Randzonerne, der blev indført af den tidligere VK-regering sidste år, er op til 10 meter brede arealer langs vandløb og søer, hvor det bliver forbudt at dyrke afgrøder, sprøjte og gøde jorden.

Målet er at nedbringe udledningen af kvælstof og sprøjtegifte til vandmiljøet og skabe ny natur. Samtidig får danskerne adgang til at gå ture på arealerne langs vandløbene.

Mange protester fra landmænd
Men randzonerne har været genstand for mange protester fra blandt andet landmænd i organisationen Landbrug og Fødevarer, der har meddelt, at de vil stævne staten.

Landmændene mener, at loven bærer præg af ekspropriation, og de er desuden utilfredse med, at der kun er udsigt til 95 millioner kroner i kompensation for den tabte jord.

Også på Christiansborg har der været modstand. Dansk Folkeparti forsøgte at fremtvinge en folkeafstemning om det omstridte forslag ved at samle de nødvendige 60 underskrifter blandt medlemmerne af Folketinget.

Der bliver udlagt cirka 50.000 hektar randzoner langs vandløb og søer rundt i Danmark.