Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 17. jul. 2012 KL. 16.40

Skraldevogn var formentlig årsag til dødelig trafikulykke

En person er omkommet efter et trafikuheld på Amager med fem involverede køretøjer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I alt fem køretøjer har her til eftermiddag været involveret i et voldsomt trafikuheld på Amager.

Ulykken skete, da en skraldevogn kørte over i den forkerte vejbane på Prags Boulevard. I modsat retning kom en slamsuger kørende samt en række personbiler.

Da skraldevognen kom over i den forkerte vejbane, kom en af personbilerne kom i klemme mellem de to tunge køretøjer. Det var føreren af denne personbil, der omkom ved ulykken, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Flemming Kim til politiken.dk.

Udover den person, der omkom, er tre personer kørt på hospitalet - den ene med nakkesmerter og to andre til observation.

En person anholdt
Hvad der fik skraldevognen til at køre over i den forkerte kørebane, vides endnu ikke.

»Vi er stadig i undersøgelsesfasen«, siger Flemming Kim.

»Vi har stadig afspærret derude, og så skal vi lave tekniske undersøgelser. Umiddelbart peger pilen mod den skraldevogn, som kørte modsat retning af de andre. Føreren af skraldevognen er i øjeblikket anholdt inde på Station Amager«, forklarer vagtchefen.

Her skal føreren af skraldevognen afhøres, ligesom det rutinemæssigt skal undersøges, om han er påvirket på nogen måde.

Han bliver dog først afhørt, når politiet har afhørt flere vidner, »så vi kan danne os et indtryk af, hvad der er sket«, slutter Flemming Kim.